Med en ny generation af Swift forsøger Suzuki at komme tilbage på sin gamle hjemmebane, sparsommelige biler.
I 1980erne var Suzuki synonymt med benzinøkonomiske biler, og en Swift kunne da køre over 20 km pr. liter efter datidens målemetode. Det var før, CO2-tal interesserede nogen, og da langt-på-literen-mantraen bredte sig, faldt Suzuki bag af dansen.
Men nu kommer Suzuki tilbage på banen uden ligefrem at lægge sig allerforrest.
Ny motor
Centralt i den nye Swift er en helt ny motor. Den gamle 1.3er udgår og erstattes af en 1.2-liters, som er en videreudvikling af den motor, der driver den lille Splash.
En mere avanceret teknik betyder, at 1.242-kubik motoren yder 94 hestekræfter og får bilen til at køre 20,0 km pr. liter. Det er et pænt tal i forhold til bilstørrelse og motorydelse. Den nuværende Swift nøjes med 17,2 km/l. Dieselmotoren er samtidig opdateret til nye miljøkrav og kører 23,8 km pr. liter.
Ni cm længere
Swift er tilmed vokset en del. Først og fremmest får den et større fodaftryk med større akselafstand (plus fem cm) og større sporvidde. Totallængden er vokset ni cm til 3,85 meter. Det placerer fortsat Swift blandt de mindre modeller i miniklassen, hvoraf mange ligger lige omkring de fire meter.
Formgivningen har Suzuki ikke pillet ret meget ved, og det ville nok også være dumt. Da den nuværende model kom i 2005, markerede den et markant og vellykket kvantespring fra sin forgænger.
Den fornyede Swift, der bygges i Ungarn, ventes til salg i Danmark til oktober.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















