Suzuki skruer op for sikkerhed

Den nye Baleno er en 4,00 meter lang, femdørs minibil. Foto: Suzuki

Det er ikke kun lav pris og langt på literen, der skal være Suzukis kendetegn. Med Baleno skruer Suzuki en del op for ambitionsniveauet uden dog at gøre det nye sikkerhedsudstyr til standard i alle versioner.

Det var ikke helt oplagt, at det skulle blive Suzuki, der kom først i miniklassen med både automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot så godt som standard.

Men den nye Baleno har både den behagelige adaptive fartpilot og den sikkerhedsmæssige vigtige nødbremse - begge styret af en radar - som standard i den forventede volumenmodel, Active. Dertil kommer fartbegrænser.

Den nye Baleno udmærker sig bl.a. ved at have klassens største bagagerum. Fotos: SuzukiDermed fortsættes en lidt mere ambitiøs stil, der blev slået and med Vitara sidste år. 

Grundmodellen Baleno Comfort har det ikke, men der er kun 5.000 kr. ”sparet” ved at vælge den. Topmodellen Exclusive har også udstyret.

Rimelig sikkerhedstest

Det fine sikkerhedsudstyr giver sig ikke umiddelbart udslag i en imponerende Euro NCAP-sikkerhedsbedømmelse – tre stjerner til Comfort og fire stjerner til de øvrige. Men dels er Baleno indtil videre eneste minibil, der er testet efter de nyeste og endnu skrappere 2016-krav. Dels ligger begge varianter i den høje ende af de tre- og firestjernede kategorier.

Alle varianter opfylder pointkravene til fem stjerner i underkategorien ”voksenbeskyttelse”, som er den egentlige kollisionstest.

Mild hybrid

Baleno er også teknisk med fremme, når det gælder motorer. Den kendte 90-hestes Dualjet-motor fås nu i en ”mild hybrid”-variant, hvor en kombineret starter-generator yder ca. tre hk og 50 Nm. Det er også nyt i miniklassen.

Strømmen, der opsamles under bremsning, gemmes i et litium-batteri, der supplerer det almindelige 12-volt batteri.

Baleno fås i en version kaldet "mild hybrid". En kraftig, kombineret starter og generator kan yde tre hk i op til 30 sekunder ad gangen. Bremseenergien gemmes i et separat liltium-batteri. Den bæltedrevne starter-generator (ISG) fungerer under acceleration som hjælpemotor til benzinmotoren, der dermed presses lidt mindre og dermed forbruger mindre. Desuden kan motoren slukke, før bilen holder helt stille. f.eks. når man skal stande ved et kryds.

25 km pr. liter benzin

Teknikken bruges altså ikke til at give ekstra kræfter, men til at forbedre brændstoføkonomien. Det officielle tal stiger fra 23,8 km/l i den almindelige version til 25,0 i mild hybrid-udgaven.

Hvor meget det bliver til i praksis, afhænger i høj grad af køremønstret. Ved megen bykørsel er der det største potentiale. 

Ifølge Suzuki sørger den kraftige, bælteforbundne starter også for en meget blød genstart af motoren.

Den nøjsomme version koster kun 5.000 kr. ekstra, men da den udelukkende fås med det højeste udstyr, havner prisen på 169.000 kr. Det vil formentlig gøre den til en ret sjælden version, da Suzukis kunder næppe har bevæget sig så meget opad som Suzuki selv.

Også turbo

Baleno kan desuden fås med en nyudviklet 1.0, trecylindret turbomotor med 112 hk. Den koster 20.000 kr. mere end den billigste motor, men til gengæld kan den kombineres med det mellemste udstyrsniveau, Active.

Dieselmotorer fås slet ikke.

Baleno er bygget på en helt ny platform, der skal benyttes til alle Suzukis modelle i A- og B-segmentet. De næste bliver Ignis til januar og Swift til foråret.

Fra 144.000 kr. med sikkerhed

Prisen for en Active-model begynder ved 144.000 kr. Der er kun 5.000 kr. sparet ved at fravælge sikkerhedsudstyret.

Baleno hører til i miniklassen og holder sig lige under de fire meter. Men det er en af de mest rummelgie biler i klassen; særligt er bagagerummet stort. Med 355 liter er det klassens største og overgår både Hyundai i10, Dacia Sandero og Skoda Fabia.

Baleno lægger sig tæt op ad Swift i dimensioner. Baleno er blot 15 cm længere, men skal være en praktiske af de to. Den næste Swift, som kommer om mindre end et år, bliver formentlig lidt mindre end nu og får endnu mere præg af at skulle være den friske og ungdommelige, men knap så praktiske.

Motor bringer en test af Suzuki Baleno i september-udgaven.
 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen