Subaru havde valgt New York Auto Show til at præsentere den nye Legacy-model, så indtil videre er det den amerikanske udgave, vi kan se på disse billeder. Forskellen til den europæiske version bliver dog minimal.

Indtil videre er kun billeder af sedanen offentliggjort. I Europa bliver en stationcar mere relevant.Den afgørende forskel bliver derimod, at Europa også får en stationcar, som endnu ikke er vist. Den kunne få premiere på Frankfurt-udstillingen til september og salget af begge varianter kan begynde i Danmark til oktober.

Større på alle ledder

Den nye Legacy er vokset betragteligt i forhold til den nuværende model. Akselafstanden er øget med 8 cm (til 2,75 m), længden er vokset med 4 cm (til 4,74 m) og bredden 9 cm (til 1,82 m). Også i højden fylder bilen mere - hele 8 cm mere end nu.

Det skulle give betydelig mere kabineplads - næsten 10 cm mere benplads bag og 2 cm mere loftshøjde, siger Subaru.

Legacy har permanent firehjulstræk, et udvalg af boksermotorer og en helt ny undervogn.

Det europæiske motorprogram forlyder der intet om endnu. I USA begynder udvalget med to 2,5 liters samt en 3,6 liters. I Europa må forventes en 2,0-liters benzin samt en ditto diesel.