Lukningen skyldes, at isstykker på broens kabler har kunnet løsrive sig, da temperaturen er kommet over frysepunktet. Tidligere i dag er to biler blevet ramt af nedfalden is og har fået skader på forruderne.
Da der var fare for, at mere af den is, som sidder på broens hovedkabler ville falde ned, besluttede politiet og A/S Storebælt derfor omkring kl. 10.30 at lukke Storebæltsbroen for al biltrafik. Jernbaneforbindelsen er fortsat åben.
A/S Storebælt har siden været på broen for at inspicere kablerne, og det vurderes, at isen vil være væk først på eftermiddagen. Herefter forventes broen genåbnet.
Bilister kan følge med på A/S Storebælts hjemmeside, som holdes opdateret om situationen.
Trafikken på tværs af landsdelene har i det hele taget været plaget af køer og forsinkelser i dag, da Lillebæltsbroen i formiddagstimerne har været lukket for al trafik mod Jylland efter to harmonikasammenstød. Kl. 13 var to spor genåbnede, men der må fortsat påregnes væsentlige forsinkelser.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik














