I bilens første leveår vælger langt de fleste bilejere at få bilen serviceret eller repareret på bilens mærkeværksted. Men efterhånden som bilen bliver ældre, søger flere og flere til de frie værksteder. Det viser tal fra FDMs årlige AutoIndex, hvor bilejere bl.a. vurderer, hvor tilfredse de er med deres besøg på værksted.
I bilens første fire leveår vælger 87,3 procent af bilejerne i undersøgelsen et mærkeværksted, mens andelen falder ned til 60,8 procent, når bilerne er 5-7 år, og til næsten kun halvdelen, når bilen har kørt mere end otte år på vejene.
Når bilejerne vælger mærkeværkstederne, kunne det hænge sammen med, at de får den bedste oplevelse for pengene, men det er ikke tilfældet. Faktisk er brugerne af de frie værksteder mest tilfredse – uanset bilens alder. Således er kunderne hos frie værksteder typisk omkring fem procent mere tilfredse end kunder på mærkeværkstederne.
Hos Loyalty Group, der indsamler og bearbejder bilejernes svar i AutoIndex, mener researchchef Lars Jepsen, at forskellen i tilfredsheden bunder i kundernes forventninger:
"Når man kører ind på et mærkeværksted, forventer man flottere lokaler, bedre service, højere kompetencer og mere konkurrencedygtige priser end hos de frie værksteder. Den lavere tilfredshed skyldes ofte ikke, at de klarer det dårligere, men udelukkende at folk har andre forventninger, når de kører ind hos et mærkeværksted," siger han.
Kunderne har frit valg
Hvis kunderne skal blive mere tilfredse og have lyst til at komme igen, skal mærkeværkstederne hæve overliggeren i deres kundebetjening.
"Kunderne skal have en opfattelse af, at mærkeværkstederne er væsentlig bedre end de frie værksteder. De skal ikke kun konkurrere på prisen, som vi i øjeblikket oplever med annoncering af prisgaranti hos flere af mærkeværkstederne," siger Lars Jepsen.
Men som undersøgelsen viser, så har kunderne en bedre fornemmelse i maven, når de forlader et frit værksted. Derfor undrer det FDM, at der ikke er flere bilejere, som fravælger mærkeværkstedet.
"De fleste ejere af nye biler vælger formentlig mærkeværkstedet, da der stadig er garanti på bilen. Men bilimportørerne må ikke længere kræve, at en bil serviceres af bilimportørens egne autoværksteder for at opretholde garantien, så det kan undre, at bilejerne ikke i højere grad vælger de frie værksteder, da de ofte er billigere og har de mest tilfredse kunder. Der har trods alt været frit værkstedsvalg siden 1. januar 2003," siger Jørgen Jørgensen, leder af teknisk afdeling i FDM.
Pris og beliggenhed tæller meget
Den altovervejende grund, når bilejerne vælger de frie værksteder, er da også prisen, og undersøgelsen viser også, at beliggenheden spiller en stor rolle. Blandt bilister med biler, der er op til fire år gamle, hvoraf de fleste vælger et mærkeværksted, er der størst tilfredshed blandt Toyotaejerne. Til gengæld ligger Chevrolet og Seat nederst på listen over tilfredsheden med værkstederne.
Læs mere i Motors november-nummer, hvor du også kan se den komplette liste over hvilke bilmærkers værksteder, bilejerne er mest tilfredse med.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik















Kommentarer til: "Størst tilfredshed med de frie værksteder"
Opret ny kommentarog så kunne jeg selv bestemme om de skulle fortsætte.
Jeg var jo intereseret i at vide hvad det kunne komme til at koste fik jeg den besked at fra 15.000 til 25.000 kunne det sagtens koste, men min zafira er fra 2001 og handles til mellem 20.000-30.000 jeg skal ikke på opelværksted mere
jeg vil være meget taknemmelig hvis nogen har erfaring med esp problemet
og evnt.henvise mig til repværksted enten i Tyskland eller andet sted i danmark
med rimelige priser
Efter 30 ooo til service,ville koste 2750 kr,den billigste i mit område var i Horsens,+ forbrug.
Jeg bor ved Lunderskov.
Bilen er købt i Kolding.
Kørte til Tyskland,1384 kr alt incl.
Godt 2 år efter,60 000 km. eftersyn godt 5 000 kr. i Dk. 2700 i dkk.i Tyskland.
Jeg havde desværre ved samme lejlighed smadret en baglygte,Opel i Kolding skulle have 1450 kr, fik skiftet i Tyskland for 850 dkk. alt incl.
Så startede problemerne her i foråret.
ABS/esp lampen i spedometeret lyste med en slingrende bil.
Kørte til Opel i Vejen der målte den igennem og ganske rigtig det var abs enheden det var galt med.
Min kone kørte til Kolding med bilen og ville få svar et par dage efter ang. pris.
Efter 9 dage ringede hun og spurgte ang. ovennævnte,det havde de vist glemt,men denne mand loved at ringe senest 2 dage efter og det gjore han,20.165,oo kr.,og da bilen var serviceret i Tyskland kunne de desværre ikke give afslag i prisen.
Jeg kender så en der kender Chefen hos Opel i Kolding,det endte med at chefen ringede til mig 2 mdr.efter og forklarede mig at jeg jo ikke var en stabil kunde så jeg kunne ikke forvente at de ville lave noget pr kulance,eller noget andet.
Hvad kaldes sådan noget???
Da bilen gik i stykker var jeg inde på Autobutler for at søge efter tilbud,der skulle så inden for 3 dage komme noget pris,dette skete ikke,omformulerede og prøvede igen,i alt 3 gange men der skete intet,så der var ikke interesse i sagen.
Jeg opgav.
Kørte til Automester i Vejen og fik det svar at det var ikke noget problem,pris ca.9-10 000 kr. og den skulle være opdateret i abs/esp,køreklar.
Ugen efter afleverede jeg bilen en tirsdag morgen og hentede den dagen efter,der var bare lige det problem at det de havde skiftet var ikke det der var galt,8665 kr.Bilen havde været hos Opel for opdatering,
men de ville gerne have bilen igen så ville de pille delen ud og sende den ind til rep. og det er så 3 uger siden på tirsdag,og der er ikke sket nogen endnu og hvad bliver prisen så?? Fik oplyst ca. 3500 uden arbejdsløn denne gang,gud hved hvad det ender med??
Har senere fået oplyst af en mand i Kolding at han har fået samme besked hos Opel som jeg fik,for det samme problem med en Flexi van.
Et firma i Ribe reklamerer med denne type rep. for 3500 + 600 for fejlfinding.
Manden i Kolding gav mig en adresse i Tyskland hvor de skulle have 3550 dkk.
Opel i Flensburg forlanger 18 600 dkk.
Nu har jeg så tænkt mig at sætte et brev sammen til Opel fabrikken.
Jeg tror ikke jeg skal have Opel igen,det bliver nok en japaner som jeg har haft gode erfaringer med,i varevogne.
Det er så her hvor jeg står nu og venter stadigvæk på Automester i Vejen.
Skal lige nævne at bilen er serviceret i Flensburg hos Opel Thomsen som er auturiseret Opel forhandler og værksted.
fra deres bilmærker og at de ikke vil frigive dem til de frie værksteder.
Dernæst har samme autoriserede forhandler nu afvist en reklamation på en garanti/reklamations-reperation med at der er gået mere end 12måneder ...
Meeen - iflg. reklamationsbestemmelserne SKAL evt. reklamationer alene ske via et mærkeværksted, det vil sige i sidste ende afhængig af mærkeværkstedet. Derfor en fornemmelse af en bedre reklamationsbehandling hvis service lægges der. Når garantiperioden er overstået, er der en ny situation.
Jeg valgte et frit værksted på grund af prisforskellen som var ekstrem: Min lokale forhandler skulle have 4500 for et eftersyn som mit værksted klarede for 1800. Det vil sige, faktisk kostede det kun 900 kr. for de tager kun penge for det de skal lave, ikke en standardtakst uanset arbejdet.
Jeg får en god behandling, billigt arbejde, gratis lånebil og gratis kaffe :-)