Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Spanien surfer med på SUV-bølgen

Seats første SUv hedder Ateca.  Den er 4,36 meter lang. Foto: Seat

Kunderne strømmer ind for at købe de høje og praktiske SUV-biler, og nu vil Seat med på vognen. Ateca skal løse den opgave.

Der var spænding til det sidste. Forud for præsentationen havde Seat ganske vidst fortalt, at man ville vise en ny SUV, men navnet var holdt hemmeligt.

Det var præsidenten for Seat, Luca de Miro, der kunne afsløre både bil og navn få uger før den officielle premiere på Geneve Motorshow til marts.Det var derfor selve præsidenten for Seat, Luca de Miro, der kunne afsløre, at den nye bilmodel skal hedde Ateca. Navnet er som altid hentet i den spanske geografi, og denne gang er det en lille by vest for Saragossa, der får lov at lægge navn til en Seat.

Konkurrent til Qashqai, fætter til Tiguan

Der er tale om en SUV i den lille mellemklasse, hvor vi finder biler som Nissan Qashqai. Seat Ateca, der er søsterbil til den nye VW Tiguan, er første SUV af sin slags fra spanske Seat, og det var et meget stolt team af ingeniører og designere, der kunne præsentere bilen for Motor kun få km fra fabrikkens hovedkvarter i Barcelona.

De store plastpaneler langs siden af bilen og rundt om hjulkasserne giver Ateca et barsk udseende. Bilen kan dog også leveres med kun forhjulstræk. Foto: SeatDen nye Ateca kommer i en lang række udgaver med både to- og firehjulstræk, med manuelt gear og med DSG-gear. Motorerne spænder fra den lille, økonomiske trecylindrede 1.0-liters turbomotor med 115 hk til en kraftig toliters benzinmotor med 190 hk. På dieselsiden er der valg mellem en 1.6 TDI med 115 hk og en toliters med enten 150 hk eller 190 hk.

Plads til fem - lige knap

Bilen rummer fem personer, men Motors prøvesidning af bilen afslører, at midterpladsen ved bagsædet er noget ukomfortabel, idet der primært er lagt an til fire meget komfortable pladser. Til gengæld er der meget fine pladsforhold til både knæ og hoved ved yderpladserne.

Bagagerummet er med sine 515 liter ret stort. En smart detalje er, at man kan åbne og lukke bagklappen blot ved at holde foden ind under kofangeren.

Meget sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsudstyret bliver ret omfattende. Det er endnu usikkert, hvad der er standard, og hvad der skal tilkøbes, men bilen kan leveres med automatisk nødbremse, aktiv fartpilot, kø-assistent, der gør bilen selvkørende på motorvej op til 60 km/t., blindvinkel-advarsel, skiltegenkendelse og 360-graders kamera.

Instrumentbordet er lækkert udformet og har en form, der er hentet fra Seat Leon. Bemærk den store trykskærm, der er placeret tæt på rattet.Noget unikt er en særlig funktion, hvor bilen hele tiden holder øje med førerens aktivitet. Hvis føreren er passiv i lang tid, advares med flere lyde og vibrationer, og hvis der stadig ikke er aktivitet bremses bilen langsomt ned og advarselslyset tændes.

Seat Ateca kan leveres med en stor ottetommer trykskærm med Apple CarPlay, MirrorLink, Android Auto og Seats eget Full Link. Dermed kan man få bilen til at kommunikere med telefonen på avanceret vis, så man kan betjene udvalgte apps direkte fra skærmen i bilen. Derudover er der mulighed for at lade mobilen op uden kabel, hvis ens telefon støtter denne mulighed.

I Danmark til juni

Den nye Seat Ateca går i produktion til april på Skodas fabrik i Tjekkiet og kommer til Danmark til juni. Priserne er endnu ikke klar, men Motor gætter på at billigste udgave kan komme så langt ned i pris, at 250.000 kroner ikke er helt urealistisk. På den måde er der udsigt til at også danske bilkøbere kan hoppe med på den nye tendens, der går ud på at køre i en SUV i stedet for de mere traditionelle biler.

SE OGSÅ: Skoda varmer op til den store snemand

 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.