Solråd gælder også på kør selv-ferien

Følg solrådene, også når du er på kør selv-ferie.

Vi er for dårlige til at huske solrådene om skygge, solcreme og solhat, når vi er på sommerferie. Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse en ny kampagne. FDM og FDM travel støtter med gratis hæfter til børnene.

Humor er en vigtig del af en ny kampagne, der skal minde danskerne om gode solvaner på ferien. Her skal nogle små humoristiske film få de lokale på de populære feriedestinationer til at hjælpe danskerne med at undgå at blive forbrændt.

Kampagnen hedder "Help A Dane". Den er en del af den store "Skru ned for solen"-kampagne, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. Hovedbuskabet i kampagne er at huske at søge skygge og bruge solcreme og solhat.

De lokale hjælper solskoldede danskere

Første skridt i kampagnen har været at oplyse de lokale på de populære feriedestinationer om danskernes soludfordringer. Her er der bl.a. blevet lavet denne video til Italien, som i flere år har været er danskernes favorit kør selv-ferie destination. 

Ser man den seneste videorespons fra de lokale, som Kræftens Bekæmpelse har produceret, lader det til, at de lokale vil gå langt for at hjælpe danskerne med gode solvaner.

SE MERE: Help A Dane-kampagnen

Beskyt dig mod solen - også på bilferien

Selvom humor er en vigtig del af kampagnen, er FDMs fokus i højere grad rettet mod oplysning om, hvordan kør selv-rejsende passer på sig selv, når feriebilen sætter kurs mod udlandet og solen.

”Det er en vigtig kampagne, som vi gerne vil støtte, da rådene er med til at sikre en god ferie uden forbrændte kroppe. Følger du rådene, minimerer du risikoen for at få solskoldninger, og dermed nedsætter du risikoen for at få modermærkekræft. Vi sender mange tusinde danskere på kør selv-ferie hvert år, så det er naturligt for os også at være med i kampagnen”, siger adm. direktør i FDM travel Anders Iversen.

Få aktivitetshæfte til børnene

Som en del af kampagnen kan alle hente et gratis aktivitetshæfte til børnene på FDMs testcentre, rejsebureauer, køretekniske anlæg og i butikken i Lyngby.  Her er dog også generelle informationsfoldere med gode solråd. 

LÆS MERE: Find vej til FDMs rejsebureau, testcenter, køreteknik eller butik

Du kan få følgende foldere gratis hos FDM:

  • Sunny og Solvej og de mystiske spor – aktivitetshæfte til børn med små opgaver 
  • Pas på de små solstråler – solråd til mindre børn
  • Din guide til solbeskyttelse – folder med solråd
  • Nyd solen med omtanke – også på din ferie – folder med feriesolråd

Spil de gode solråd med børnene

Solbeskyttelse er især vigtig for børn, fordi de har en ung og sart hud, der tåler mindre uv-stråling end voksnes. Alligevel kender de fleste forældre med mindre børn til udfordringen med at få forklaret, hvorfor man skal passe på solen, og det kan til tider være en kamp at få smurt de små poder ind i solcreme.

Derforhar Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne udviklet en app, ’Solsmart’, hvor de mindste gennem leg og spil kan lære, hvordan de beskytter sig mod solens stråler. Den er gratis, reklamefri og kan hentes i App Store og Google Play.  

LÆS MERE: Hent Solsmart-appen her 

LÆS MERE Gør bilen ferieklar 

LÆS MERE: Find kør selv-ferie hos FDM travel

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen