Præcis ti år efter at Mazda vågende af sin mangeårige design-døs og viste forløberen for den første Mazda 6, viser den japanske producent optakten til tredje generation 6.
Det sker samme sted som sidst, nemlig på Tokyo Motor Show, der åbner i slutningen af november.
Takeri-koncept
Bilen på Tokyo-udstillingen hedder Takeri, og selv om der er tale om et spændstigt og vovet koncept, så kan man godt regne med, at selve karroseriet i et og alt svarer til den rigtige bils.
Teknisk er Mazda 6-konceptet bygget omkring de nye Skyactiv-teknologier, der først lanceres med Mazda CX-5. Det indebærer letvægtsbyggeri og helt nye motorer og gearkasser.
Opsamling af bremseenergi
I Takeri er der tilføjet Mazdas første eksempel "regenerativt" bremsesystem, der omdanner kinetisk energi til elektricitet, når man bremser – altså opsamling af bremseenergien.
Ellers får vi ingen tekniske oplysninger. De kommer tidligst ved visningen af den færdige bil, som kunne blive på
Genéve-udstillingen til marts.
Motor har prøvet nyheden
Motor har dog tidligere prøvet en prototype af den nye Mazda 6, som var forklædt i et modificeret karrosseri fra den nuværende model.
Oplevelsen var, at den kontante, MX-5-agtige gearkasse, vægtreduktionen og de nye hjulophæng løfter den i forvejen fine Mazda-6-køredynamik til et endnu højere niveau.
Også en ny automatgearkasse med en sportslig optræden og brændstofbesparende lock-up-funktion er et fremskridt.
Helt nye motorer
Køreglæden forhøjes af de fine nye motorer, hvor benzinmotoren (2,0 liter) har moment som en dieselmotor, og dieselmotoren (2,2 liter) er omdrejningsvillig og støjsvag som en benzinmotor.
Den nye Mazda 6 kommer formentlig til salg i Europa til næste efterår.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik















