Hvis du alligevel skal tage turen til for eksempel Tyskland eller Sverige, kan det ofte godt betale sig at undersøge, hvad service af bilen koster på den anden side af grænsen. Du skal dog sikre dig, at indholdet af servicen i det andet land dækker det samme som i Danmark. Alt efter land kan der for eksempel være forskellige intervaller for udskiftning af filtre og tandrem.
Find mærkeværkstedet
Du kan finde de fleste mærkeværksteder via Google. Skriv dit bilmærke, land og eventuel område i landet, så er du godt på vej. Når du har fundet et eller flere interessante værksteder, så tag kontakt til dem.
Få aftalen på skrift
Det kan være en god ide at skrive til værkstedet, da du så har aftalen på skrift. Du kan dermed også minimere eventuelle sproglige misforståelser. Det er også vigtigt, at den aftalte pris fremgår af korrespondancen. FDM anbefaler, at du ligesom på danske værksteder, laver en aftale med det udenlandske værksted om, at de skal kontakte dig, hvis de finder noget på bilen, der er ud over servicen indhold. Ellers kan du risikere en overraskelse, når regningen skal betales.
Find inspiration i den danske reparationsaftale
Hvis du er utilfreds
Hvis du efterfølgende ikke er tilfreds med værkstedets arbejde eller prisen, så skal du som en begyndelse prøve at finde en løsning med det pågældende værksted. Det kan betyde, at bilen skal retur til værkstedet igen, hvis der skal gøres yderligere ved bilen. Kan du ikke finde en mindelig løsning med værkstedet, bør du forsøge at få afvisningen på skrift. Kan du ikke opnå enighed med værkstedet, kan ”Forbruger Europa” give dig gode råd. De kan også være til hjælp, inden du køber varer eller tjenesteydelser inden for EU. FDM kan ikke hjælpe dig uden for landets grænser.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik














