På side 66 i januar-udgaven af Motor fremgår det, at man nemt kan bestemme bilens produktionsår ud fra det 10. ciffer i stelnummeret. Det gælder dog ikke alle bilmærker. Reglen er god nok for de biler, der overholder den amerikanske standard for stelnumre – primært visse tyske, svenske, koreanske og amerikanske biler.
Har man en bil med et stelnummer der ikke følger den standardiserede norm for stelnumre, må man henvende sig til importøren af det pågældende mærke, hvis man vil bestemme bilens produktionsår. Vi beklager fejlen.
I Rejsemagasinet på side 48 skriver vi, at man bør tegne en rejseforsikring, der kan dække hjemtransport fra skiferien, idet den offentlige sygesikring ikke dækker dette. Her skal det dog præciseres, at danskere gennem en særaftale er dækket i Norge og Sverige.













