Meld dig ind i dag og bliv godt kørende Lige nu får du 20% rabat første år (Normalpris 640 kr. om året)

Renault og Nissan vil køre selv

Nogle Renault- og Nissan-modeller vil være delvist selvkørende i 2020. Foto: Renault

Flere end ti bilmodeller fra Renault-Nissan Alliance vil inden for de næste fire år kunne køre selv – i et eller andet omfang.

Selvkørende biler skal ikke være forbeholdt premium-mærkerne. Renault og Nissan vil også være med fremme i den fagre nye fremtid, om ikke i allerførste række så lige efter.

Den fransk-japanske alliance annoncerer, at den inden 2020 vil have flere end ti modeller med selvkørende egenskaber.

De selvkørende funktioner vil blive kombineret med avanceret opkobling og interaktion med omgivelserne.  Fotos: RenaultTeknikken vil blive installeret i gængse volumenmodeller i Europa, USA, Japan og Kina til ”opnåelige” priser.

Selvkørende, opkoblede og eldrevne

Et væsentligt mål for de selvkørende systemer er at gøre trafikken mere sikker, og denne nul-vision for ulykker skal supplere alliancens nul-emissions-strategi. Avanceret og brugervenlig opkobling indgår som et vigtigt element, dels som selvstændig service, dels som en del af de selvkørende funktioner.

Topchef Carlos Ghosn bliver som noget nyt mere konkret med, hvad det egentlig er, de selvkørende biler kommer til at kunne.

I år vil nogle biler få “single-lane control,” som indebærer, at bilen kan køre selv på motorveje, inklusive tæt køkørsel, men uden at skifte bane.

"Selvkørende tilstand" erklærer denne Renault Espace i en reklamefilm. Men endnu i 2020 vil det være i meget begrænsede situationer.I 2018 vil Renault-Nissan, der bl.a. omfatter luksusmærket Infiniti, der kan håndtere flere vognbaner. Det betyder, at bilen af sig selv kan vurdere risici ved at skifte vognbane og derefter selv udføre opgaven.

Kryds og bykørsel i 2020

Forudsigelsen stopper i 2020, hvor bilerne skal kunne køre gennem kryds og i det hele taget håndtere nogle former for bykørsel uden førerens direkte indblanding.

En reklamefilm for Renaults selvkørende og forbundne fremtid viser bl.a. en Espace, der kører selv hjem fra et skisportssted, ned ad bjergveje, men dette bliver formentlig noget af det sidste, selvkørende biler kommer til at kunne klare.

Siden 2014 har Renaults og Nissans udviklingsafdelinger været lagt delvist sammen, så ingeniører i de to hovedafdelinger arbejder sammen om fremtidens teknikker, som så bliver tilgængelige for begge virksomheder.
 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Få nyheder fra FDM og vær med i konkurrencen om 5 stk. Tivoli Wild Cards.