Hvad får man, når man krydser en Toyota Prius med en Toyota Verso? Det korrekte svar er en Prius +.
Toyota gør nu klar til at opgradere sin berømte Prius til et helt nyt undermærke. Første tilføjelse til Prius-familien bliver denne Prius +, som er en syvpersoners multibil noget i stil med og på størrelse med Verso.
Teknik fra Prius
Teknikken er hentet hos den almindelige Prius, så benzinmotor, elmotor og kombinationen af de to er helt identisk. Det gælder også det trinløse cvt-gear og den elektriske rækkevidde på to-tre km. Benzinøkonomien bliver formentlig en anelse dårligere, da Prius + er længere, højere og tungere.
På et afgørende teknologisk punkt bliver Prius + dog anderledes. Den bliver nemlig den første produktions-Toyota med litium-ion-batteri. Den batteritype bliver almindelige i de nye, rene elbiler, mens hybridbiler – med få undtagelser – hidtil har benyttet de gennemprøvede og billigere nikkel-metal-hydrid-batterier.
Toyota har ventet med at bruge litium-ion, til man var helt sikker på, at teknologien var pålidelig og gennemprøvet nok til firmaets standarder.
Litium-ion sparer plads
En særlig motivation til at skifte nu er, at der er mindre overskudsplads at gøre godt med i Prius +, når de skal være plads til syv sæder. Litium-ion-batterier fylder noget mindre end nikkel-metal-hydrid-batterier med samme energiindhold.
Prius + kommer til salg i midten af 2012.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
.jpg?fmtms=1336464264)







.jpg?fmtms=1336464264)



