CO2-kampen har ramt Porsche. Sportsvognsfirmaet føler sig foranlediget til at nævne den nye Cayennes brændstofforbrug og CO2-udledning allerede i første afsnit af pressemeddelelsen.

Fra begyndelsen er alle fem motorvarianter klar, bl.a. diesel, benzin-el-hybrid og V8 turbo.Brændstoføkonomien - og især forbedringen - er da også ganske pæn. Den nye hybridversion - hvor en V6-benzinmotro hjælpes af en elmotor - når således op på 12,2 km pr. liter ifølge EU-normen.

Hybridmodellen kombinerer en 47-hestes elmotor med benzinmotorens 333 hk. Det er muligt kortvarigt at køre på strøm alene, hvis farte4n holdes under 60 km/t.

Grundmodellen med 3,6-liters V6-motor yder 300 hk og klarer 10,1 km pr. liter, mens den kendte treliters V6-diesel med 240 hk nu kører 13,5 km pr. liter. Begge dele er en forbedring på over 20 procent.

Cayenne S har en 4,8-liters V8-motor på 400 hk og 9,5 km/l, mens Turbo-modellen med sine 500 hk nu når op på 8,7 km/l.

Otte trins automatik

Lige som hos søsterbilen VW Touareg får alle varianter otte trins automatgear og stop-start-system.

Otte trins automatgear bliver standard i alle udgaver. Som traditionen byder, er omdrejningstælleren det største og centralt placerede instruement.Den nye Cayenne, der lanceres til maj, er vokset fem cm i længden og fire cm i akselafstanden. Det sidste giver bedre bagsædeplads, siger Porsche. Trods vokseværket har modellen tabt sig betydeligt - op til 180 kg i forhold til forgængeren.

Cayenne koster fra ca. 1,1 mio. kr. for grundmodellen over ca. 1,7 mio. for hybriden til ca. 2,5 mio. for turbomodellen.

 

Af Torben Arent