Allerede i 1990erne var Peugeot som et af få større bilmærker med på datidens elbil-bølge med 106 Electrique, og i slutningen af næste år er Peugeot klar med en moderne, dedikeret elbil.
Denne gang har Peugeot dog fået hjælp udefra, idet den lille Peugeot Ion er en tro kopi af Mitsubishi i-Miev, som Mitsubishi begynder at sælge i Europa omtrent samtidig med Peugeot.
Navnet Ion er sådan set ganske fikst. Ud over at være betegnelsen på elektrisk ladet partikel (også stavet jon på dansk), så skriver Peugeot det iOn.
Det kan både tolkens som noget, der tændes (On), lige som det midterste tegn kan læses som et nul. Netop et 0 (nul) er typisk det midsterste tegn i Peugeot-modellers navne.
Peugeot viser for første gang sin udgave på biludstillingen Frankfurt her i september.
Som en helt ny oplysning vil Peugeots søstermærke Citroën også få sin version af i-Miev.
Bilerne bliver identiske med meget små designforskelle. I-Miev og dermed Ion er en meget lille bil i klasse med Peugeot 107, men med ganske god plads til fire. Bilen har hækmotor og baghjulstræk.
Litium-ion-batterier med et indhold på 16 kWh giver en rækkevidde på op til 130 km. Mitsubishi har hidtil opgivet et officielt tal på 144 km. De 130 km har i Motors første prøvekørsler af i-Miev vist sig nogenlunde realistiske et nå op på ved pæn kørsel.
Opladningen ved 230 volt varer seks timer. Peugeot Ion fårogså mulighed for hurtigladning med 400 volt. Så kan batteriet lades 80 procent op på en halv time.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












