Størrelsen er der ikke ændret meget på, men Mitsubishi Outlander er en helt ny, tredje generation af mærkets mellemstore SUV.
Mitsubishi lover bedre plads på tredje række, et helt fladt bagagerumsgulv og over 20 km pr. liter i den mest brændstoføkonomiske dieselversion.
Træk på to eller fire hjul
Både dieselmotoren – på 2,2 liter – og benzinmotoren på 2,0 liter er Mitsubishis egne. Der bliver valg mellem for- og firehjulstræk.
På et tidspunkt får bilen stop-start og mulighed for en ny sekstrins automatgearkasse.
Bilen opgraderes også med elåbning af bagklappen og en række avancerede sikkerhedsfunktioner som automatisk nødbremse og vognbaneassistent. Herudover fås Outlander med et system, der fortæller føreren, hvornår der køres mest økonomisk.
Kommer som opladningshybrid
Næste år kommer Outlander som opladningshybrid med et mål om en CO2-udledning på under 50 gram pr. km.
Den nye Outlander, som flytter produktionssted fra Holland til Japan, gør sin entré i Danmark til november.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












