Bagvendte bagdøre er set på oceaner af konceptbiler, men nu kommer denne praktiske foranstaltning for første gang i en almindelig bil: anden generation Opel Meriva.

Designet på den nye Opel Meriva er nyt og friskt. Bagfra er der lighed med Mercedes' B-klasse.Syv år efter lanceringen af første generation af Europas mest solgte mini-MPV gør en totalfornyet udgave klar til start. Debuten finder sted på Genève-udstillingen i marts, og salget i Danmark begynder til august.

Meriva II er vokset i både i længde, bredde og akselafstand, men Opel giver ingen mål.

Siden en konceptudgave blev vist for to år siden har det ligget fast, at Meriva får bagdøre, der ”åbner modsat” og er hængslet på den bageste hjørnestolpe i stedet for den midterste.

Midterstoplen er bevaret

Den nye Meriva har Opels hockey-stav-element hen ad siden, men fremstår ellers ret anderledes end Opels andre nye modeller. Der er ingen lighed med den nuværende Meriva.Midterstolpen - kaldet B-stolpen - er dog bevaret, da den er med til at give god beskyttelse ved sidepåkørsel og gør det muligt at åbne bagdøren, uden at fordøren først skal åbnes.

Fordelene er ifølge Opel bl.a., at indstigning til bagsædet og sikring af børn går meget lettere. Dørene åbner næsten 90 grader. Også en hurtig anbringelse af en håndtaske på bagsædet, foregår mere ubesværet.

Baghængslede døre kaldes stadig af nogle for ”selvmordsdøre”, men de ser ud til at have flest fordele.

Sikkerhedszone mellem dørene

Ifølge Opel dannes der en ”sikkerhedszone” mellem de to døre,Det særlige knæk ved bagdøren er med til at give godt udsyn for børn - lidt i stil med Hyundai Matrix. Opel har ikke frigivet billeder af kabinen.
kaldet Flexdoors. Når både for- og bagdør er åbne, behøver barnet eller den voksne ikke gå uden om den åbentstående bagdør for at komme hen til den anden.

Risikoen for at skade en forbikørende cyklist er muligvis også mindre, hvis et barn uforvarende kommer til at åbne bagdøren. I stedet for at køre lige ind i dørenden, bliver det ”kun” til den dørens skrå flade.

Baghængslede døre kendes ellers kun fra en Rolls-Royce, pickup-modeller og enkelte specialbiler så som amerikanske coupéer.

Mere fleksibelt bagsæde

Den nye Meriva får desuden en forbedret udgave af det fleksible bagsæde, der kendetegner dagens model. Det skulle blive lettere og mere intuitivt at flytte rundt på de tre sæder.

Det fleksible kommer også til udtryk med en særlig midterkonsol, der kan skubbes frem og tilbage på skinner.

Bagdøren åbner i en vinkel på 84 grader, og desuden dannes der en "sikkerhedszone" mellem for- og bagdør.Endvidere kan Meriva bestilles med indbygget cykelholder, som også Corsa og Astra fås med.

Seks motorvarianter kan kunderne vælge imellem. Opel oplyser indtil videre kun, at ydelserne vil være mellem 75 og 140 hestekræfter, og at en af dem bliver en særlig sparsommelig dieseludgave.

 

Af Torben Arent