Nyt prisfald på færger til Bornholm og Samsø

Færgebilletter til Samsø fra Kalundborg nedsættes med op til 20 procent. Foto: Færgen

Turister og beboere på Bornholm og Samsø kan se frem til 10-20 procent lavere færgepriser i lavsæsonen.

Der bliver skåret endnu en skive af priserne for at sejle til og fra Bornholm og Samsø, når lavsæsonen starter 1. september.

Færgebilletten til Bornholm vil være op til 10 procent lavere i lavsæsonen, og billetter mellem Kalundborg og Samsø falder op til 20 procent. Det afhænger af billettypen. Eksempelvis kostede en standardbillet med bil til ruten mellem Ystad og Rønne i foråret 836 kr., og den nye pris bliver 759 kr.

Kunder, som har købt billet til rejser efter 1. september, vil automatisk få refunderet differencen via det kreditkort, de har betalt med.

Prisnedsættelserne er gældende i lavsæsonen fra 1. september 2017 til medio juni 2018 for færgen til Bornholm. Dog med prisreguleringer i januar. På ruten til Samsø gælder aftalen frem til 31. december 2018.

Flere passagerer

Priserne på færgebilletter til de danske øer blev første gang sat ned i perioden 1. september 2016 til 11. juni 2017. Det har resulteret i en stigning på 16,4 procent i antallet af overførte personbiler til Bornholm i forhold til året før og en stigning på 18,9 procent via færgen til Samsø fra Kalundborg.

De lavere færgetakster til de danske øer er en del af aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Som følge af aftalen blev der i 2016 afsat 48 millioner kroner til lavere færgetakster til øerne uden for højsæsonen samt 95 millioner kroner i henholdsvis 2017, 2018 og 2019.

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen