Er man træt af stationcarens lidt snævre plads ved bagsædet og dens ofte begrænsede fleksibilitet, er der al mulig grund til at følge med her. Motor har nemlig været på udkig efter nye kandidater til familiebilen anno 2010, og det er alt andet end kedelige biler, der er dukket op på markedet det seneste års tid.
Takket være nytænkning og smarte konstruktionsløsninger er de nye familiebiler blevet mere rummelige og meget smartere indrettet end den klassiske stationcar.
Samtidig er designet blevet mere vovet – noget, mange vil elske, men som sikkert også vil få nogle til at rynke på næsen.
Alle er dieselbiler
Vi har fundet frem til fire af de nyeste og mest spændende, og vi har valgt dem med dieselmotorer, idet vi ved, at det er det, danskerne vil have.
Citroën C3 Picasso er første deltager, og den er med sine bløde former og høje opbygning en bil, som skiller sig markant ud fra mængden.
Den har feltets kraftigste dieselmotor og er samtidig den dyreste med sin udsalgspris på knap 224.000 kr.
Den næste er Fiat Qubo – i bund og grund en personvognsudgave af varebilen Fiat Fiorino. Det ses blandt andet ved, at Qubo som den eneste har skydedøre.
Den har også en noget utraditionel front og koster 204.000 kr.

Tredje bil er Kia Venga, der er spritny og endnu en bil i rækken fra koreanske Kia, som produceres i Europa. Den er meget moderne i sin form og er med sin syvårige garanti og en pris på 204.000 kr. en stærk deltager i feltet.
Sidste bil er Renault Grand Modus. Den er den ældste model i feltet, men er alligevel ikke hyppigt set på de danske veje. Men den er smart indrettet og bærer tydelige spor fra Renaults erfarne indretningsfolk, der nærmest har opfundet den fleksible familiebil. Den er samtidig feltets billigste bil med en pris på knap 194.000 kr.
Købsprisen siger ikke det hele
Principielt rummer alle fire biler op til fem personer, men der er naturligvis nogen forskel på, hvor godt de rummer dem. Dieselmotorerne er også temmelig forskellige. Fiat har med sin 1.3-liters-udgave den mindste motor. Kia Venga er udstyret med en 1.4, mens Renaults motor er på 1.5 liter. Citroën lægger sig pænt i toppen af feltet med sin 1.6-liters-motor og 110 hk. Alle biler har naturligvis partikelfilter som standard.
På papiret kører de mellem 20,4 og 22,7 km pr. liter. Vi testede dem i hverdagens trafik og nåede ikke helt så langt. Men ingen tvivl om, at de er yderst økonomiske i det daglige. Hvor langt vi nåede, kan du læse på de kommende sider.
Som altid i Motors biltest har vi udarbejdet detaljerede beregninger af den samlede driftsøkonomi ved at eje bilerne, og også her er der interessant læsning. Der er nemlig ikke direkte sammenhæng mellem indkøbsprisen og de samlede driftsomkostninger.
Alt dette og meget mere kan du læse mere om på de kommende sider, hvor vi går bilerne efter i detaljerne.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik














Kommentarer til Ny test: Fire fleksible familiebiler
Opret ny kommentarMan må formode, at denne fejl i køreegenskaberne kan være farlig for en mindre erfaren kører.