Meld dig ind i dag og bliv godt kørende Lige nu får du 20% rabat første år
(Normalpris 640 kr. om året)

Ny teknologi gør forruden dyr og svær at skifte

Mange af de kamerabaserede systemer i moderne biler er godt for sikkerheden, men kan gøre det dyrt at skifte forruden.

De mange nye sikkerhedssystemer i moderne biler kan gøre det dyrt og besværligt at skifte forruden. FDM påpeger, at det er vigtigt, at det kamerabaserede sikkerhedsudstyr justeres korrekt.

Regnsensor, skiltegenkendelse, adaptiv fartpilot og automatisk nødbremse. Fremtidens teknologi er for længst flyttet ind i moderne biler, hvor systemerne fra forruden holder øje med trafikken. Men lige så gode de kamerabaserede systemer er for sikkerheden, lige så dårlige kan de være for økonomien, hvis forruden skal skiftes.

For mens en standardrude typisk koster omkring 5.000 kroner, betyder den megen ny teknologi, at et ærgerligt stenslag, alt efter systemerne, kan løbe op i 10.000 kroner, hvis forruden skal skiftes. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

LÆS OGSÅ: Nødbremse på bilen

Ikke bare et stykke glas

”Forruder er i dag langt mere end bare et stykke glas. Udover at være både støj-, lys- og varmedæmpende og med indlagte varmetråde sidder der ofte også en lang række systemer i forruden. Mange af dem er kamerabaserede og kræver, at man kalibrerer dem, hvis de skal virke korrekt,” siger leder af FDMs tekniske rådgivning, Lone Otto.

Netop kalibreringen er med til at gøre monteringen af en ny forrude dyr og kompliceret. Ikke desto mindre er det vigtigt, at systemerne justeres korrekt, hvis man skal drage fuld nytte af dem, påpeger FDM.

LÆS OGSÅ: Volvo holder øje med dyr og rabat

Vigtigt at udstyret virker korrekt

”De mange nye systemer, som flytter ind i bilerne, er godt for sikkerheden, men stiller også krav til forbrugerne, hvis uheldet er ude. Skal forruden skiftes, er det derfor vigtigt, at man sikrer sig, at montøren rent faktisk kan kalibrere systemerne. Ellers risikerer man at køre rundt med vigtige sikkerhedssystemer, der måske ikke virker, som de skal,” siger Lone Otto og tilføjer:

”Systemerne i forruden er et eksempel på en af de nye problematikker, der følger med udviklingen af ny teknologi. I introduktionsfasen vil det stille krav til bilisterne, som skal lære at være opmærksomme på, at den slags også skal håndteres og kalibreres korrekt. Men også autobranchen og de mobile rudemontører har en opgave med at sikre den korrekte kalibrering af sikkerhedssystemerne.”

LÆS OGSÅ: Nødbremse giver høj sikkerhed

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Køb bil med FDM

Få e-bog med gode råd om bilkøb fra FDMs eksperter.