En ny generation af Citroën C3 står for døren, og det indebærer en mere moden bil at se på, flottere kvalitet i kabinen, mere plads og mulighed for en gigantisk forrude, der lukker masser af lys ind.
Platformen fra den nuværende model genbruges i store træk - det gælder også akselafstanden - men anden generation C3 bliver alligevel lidt større og mere rummelig.
Længden er øget ni cm - til 3,94 m - og bredden er vokset fire cm til 1,71 m.
Bedre kabineplads
Der er blevet bedre plads ved bagsædet, fordi forsæderne er gjort tyndere og bagsæderyglænet flyttet lidt bagud. Desuden er instrumentbordet i højre side ”udhulet”, så passagersædet kan rykkes langt frem.
Bagagerummet er reel i formen og rummer ca. det samme som før, 300 liter.
Markant er det nye design. Den nye C3 er blevet mindre rundrygget og har fået lidt mere kant, så formgivningen virker mere voksen end dagens mere nuttede model.
Forrude med wauu!-effekt
Designet og den oplevede materialekvalitet i kabinen har fået et gedigent løft, og en særlig wauu!-effekt sørger den særlige Zenith-forrude på de højere udstyrsniveauer for.
Denne forrude går omkring 20 cm højere op i taget og giver formidabelt udsyn fra især bagsædet. Glasset er kraftig varmedæmpet, men skulle der alligevel komme for meget lys eller varme ind i kabinen, kan hele indertaget skubbes frem. Det er også nødvendigt, hvis man skal klappe solskærmene ned.
Motorteknikken vil i begyndelsen være den velkendte, dog med en 99 hestes dielseudgave, der kun udleder 99 gram CO2 pr. km - svarende til ca. 27 km pr. liter.
Senere - i 2011 - kommer stop-start-teknik, og dermed kan nogle dieselversioner komme ned på 95-90 gram (28-30 km/l). En ny, trecylindret benzinmotor vil til den tid nøjes med 100 gram og knap 24 km/l.
C3 vises på Frankfurt-udstillingen i september, men når først frem til danske forhandlere i begyndelsen af 2010.
Få måneder senere følger luksus-udgaven DS3.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
















