Den danske vej havde en gang sit eget museum, Danmarks Vejmuseum. Men institutionen på Farø lukkede i 1996 på grund af for få besøgende.
15 år efter genopstår ideen i nye rammer og et nyt sted. Danmarks Vej- & Bromuseum i Nyvang ved Holbæk indvies 21. juni af transportministeren.
Sammen med Andelslandsbyen
Det ligger sammen med det historiske oplevelsescenter Andelslandsbyen, og der bliver fælles indgang og entré til de to oplevelser.
Udstillingen viser bl.a. vejbygning gennem 500 år, trafiksikkerhed, de danske broer og tunneler, gamle og nye vejskilte og eksempler på det affald, trafikanterne smider på veje og broer.
Åbent til 23. oktober
Museet holder åbent dagligt undtagen fredag til og med 23. oktober. Mandag til torsdag er der åbent kl. 10 til 16 og i weekends og på helligdage kl. 10 til 17. I skolernes ferier er der også åbnet om fredagen.
Entréen er 50 kr. for børn (4-12 år) og 100 kr. for voksne. Der er samtidig adgang til Andelslandsbyen. Overnattende gæster på FDM Holbæk Fjord Camping & Wellness har gratis adgang til de to museer i 2011.
Museet, der hører under Transportministeriet, har været længe undervejs, da det baserer sig på en trafikaftale i Folketinget fra november 2003.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik








