Stærekasser langs de danske veje får bilisterne til at lette foden fra speederen. Det viser en evalueringsrapport fra DTU Transport. Efter års debat for og imod ser den automatiske trafikkontrol, eller stærekasser som de små ubemandede kasser også kaldes, dermed ud til at blive fast inventar på de danske veje. Det slog justitsminister Lars Barfoed sidste uge fast efter at have læst DTUs evalueringsrapport om sidste års forsøg.
Her gennemførtes fra januar 2009 til januar 2010 et forsøg med opsætning af stærekasser på ti udvalgte vejstrækninger på Sjælland. Forsøget viste blandt andet, at farten omkring stærekasserne på landeveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, falder med 10-11 km/t. Derfor har ministeren nu bedt Rigspolitiet og Vejdirektoratet udpege de op mod 500 steder landet over, hvor der kan sættes automatisk trafikkontrol op.
Mere synligt politi
Hos FDM har politisk konsulent, Torben Lund Kudsk med interesse fulgt forsøget med stærekasser.
"Helt grundlæggende ser FDM hellere mere synligt politi på vejene end automatisk trafikkontrol, ATK. Men FDM er samtidig opmærksom på, at stationær ATK kan være en god løsning til at bringe farten ned og dermed mindske risikoen for uheld på særligt farlige vejstrækninger," siger Torben Lund Kudsk.
FDM er enige i evalueringsrapportens konklusion, som bl.a. slår fast at hvis der skal opstilles stationær ATK, skal det være punkt-ATK og ikke strækings-ATK. Sidstnævnte måler gennemsnitshastigheden mellem to punkter på en vejstrækning og indebærer en række ulemper som sideveje m.v. Samtidig er erfaringerne fra udlandet med stræknings-ATK stadig meget mangelfulde.
Må ikke være en pengemaskine
En del af debatten for og imod stærekasser har gennem årene handlet om, hvorvidt de overhovedet havde en præventiv effekt, eller om der reelt var tale om pengemaskiner langs vejene. Og selvom effekten af stærekasserne nu synes at være dokumenteret, fastholder FDM, at stærekasser alene skal sættes op af præventive årsager.
"Da fartkontrol bør handle om trafiksikkerhed og ikke om et provenu til statskassen er en forudsætning for FDMs opbakning, at der også fremtidige ATK’er skiltes tydeligt, så bilisterne advares om ATK, men også om at de kører på en særlig farlig vejstrækning," siger Torben Lund Kudsk.
Hvor mange stærekasser der vil blive sat op, og hvornår de vil være klar til at blive taget i brug er endnu uvist. Men ifølge justitsminister Lars Barfoed vil et antal mellem 100 og 500 være et realistisk bud.
Ifølge evalueringsrapportens konklusioner, vil 500 stærekasser forhindre mellem 17 og 66 personskadeuheld om året.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik











Viser 1-10 af 18
Kommentarer til: "Nu kommer stærekasserne"
Opret ny kommentar"Stærekasserne er en rigtig god ide, de skal bare monteres i serier og så skal de selv kunne udregne gennemsnitshastighed så dem der spekulerer i at sætte farten op efter fotofælden bliver knaldet på gennemsnitshastigheden ved det næste kamera. jeg mener allerede de har disse kameraer i sverige".
Jeg er 100% enig med Bjørn og synes ovenstående skal gentages igen og igen indtil både FDM og blå fløj forstår budskabet. Det handler om sikkerhed, sikkerhed og ikke noget andet end sikkerhed.
Jeg forstår ikke FDM's skepsis, hvem passer I på?
Der bør desuden være mobile stærekasser ved vejarbejder mm, ligeledes koblet til de øvrige. Mobile stærekasser skal også kunne anvendes til at forsøde tilværelsen for lokale beboerer som plages af utryghed som følge af biler med høj hastighed. Hvis lokale anmoder om en stærekasse bør det være grund nok til at opstille en i en periode.
Stærekasserne bør desuden registrerer dårlig afstand til forandkørende, det er formentlig den næststørste kilde til utryghed i trafikken og måske også en sikkerhedsmæssig problemstilling. Dårlig afstand fremme ikke trafiksikkerheden, så langt er stort set alle med.
Hvorvidt stærekasserne skal tage sig af de billister, der ikke holder til højre på motorvejen skal jeg lade være usagt, men der er mange som ønsker sig denne funktion. Jeg holder mig neutral men positiv på det punkt.
Politiet har desværre mange samfundsopgaver, som er langt vigtigere end at stoppe bilister. Vi er nødt til at accepterer nye tider på det punkt.
* skrev jeg farlige kryds - "Kære politikere, gør dog noget ved det farlige kryds istedet for at overvåge folk"
Dem der kører hurtigt, begynder at køre efter stærekasserne, hvilket giver kængurokørsel, og dem der kører "efter bogen" mener aldrig de har gjort noget forkert, så de gider ikke engang at undersøge hvor de bliver sat op, og derfor ryger de i med et brag. I den lille by hvor jeg bor, er der af og til fartkontrol, da det er en skolevej, og sjovt nok er en af beboerne i byen, blevet belønnet med 4 fartbøder. Det komiske er at selvsamme person, er typen der står med en knyttet hånd i vejret og råber efter folk der kommer hurtigt gennem byen.
At bede FDM om at gå imod politikernes beslutninger er også ganske morsomt. FDM kan ikke, og har aldrig kunne flytte nogle grænser. De kan komme med tips og gode råd, men direkte medbesluttende har de aldrig været. Selvom vi er mange medlemmer, kan vi jo intet gøre mod Christiansborg. Vi kan selvfølgelig allesamme straffe politikerne som en samlet klub, ved aldrig mere at køre bil, eller allesammen at begynde at overholde samtlige regler. Ja sikke en straf. Vi kan som klub intet gøre i det her spil. Vil man have stærekasser, ja så kommer der sku stærekasser.
Og i mine øjne løser stærekasser absolut intet, andet end at få lidt ekstra penge i kassen. De kan sikkert nedbringe hastigheden på strækninger hvor de står, men dem der er farlige i trafikken, begynder jo ikke at køre pænt af den grund. De venter bare med at overhale til man er ude af zonen.
Jo flere stærekasser og automatisk kontrol man laver i trafikken, jo flere "uskyldige" bliver også ramt. Der findes ikke en eneste i det her land, som ikke har lavet en lille bøf i trafikken på et eller andet tidspunkt. Med stærekasser stiger sandsynligheden for at disse personer pludseligt bliver straffet for en lille forseelse, og i mine øjne er det jo tåbeligt, for det er jo ikke dem man skal have fat i. Det er ikke dem der er livsfarlige i trafikken. Det er heller ikke dem der kører 90 på landevejen mærket med 80. Det er ikke engang dem der laver en kontrolleret overhaling af dem der kører 90. Om man på en landevej laver et frontalt sammenstød med 80 eller 100 km/t, gør vist ikke den store forskel. Udfaldet er det samme.
Dem der skal straffes og slåes hårdt ned på, er dem der tager chancer ved at overhale. Dem der ikke formår at køre efter forholdende. Dem der er uopmærksomme. Dem der sætter farten op, når de bliver overhalet fordi de vil lege betjente, og ikke mindst dem der kun kører 70 på en 80 strækning. Der er ikke noget galt i at kun køre 70, men ligesom med en tyveknægt, gælder det samme for billister. Der er ingen grund til at friste svage sjæle. Kører man 70 man samle en stribe af biler bag sig, og blandt dem, vil mindst 1 billist kaste sig ud i en overhaling. Desværre hænder det at netop denne billist ligger bagerst i køen, og så er det uheld opstår. Selvom alle bagvedkørende formentligt ville køre 90 - 100 km/t, hvis de ikke blev holdt på 70, ja så er det denne ene billist der kaster sig i en hovedløs overhaling, der er farlig for alle andre i trafikken. Netop denne ene person vil formentligt være den eneste der ikke ville ryge i en stærekasse, da han er den eneste i hele køen, der ved præsist hvor stærekassen befinder sig. Så snart kassen er passeret, så kommer overhalingen, og denne gang sker det voldsommere, da billisten jo har været bremset over et par kilometer.
Så jo det er muligt at stærekasser sænker gennesnitshastigheden, og mindsker mængden af uheld med personskade, men jeg er bange for at disse ting bliver skiftet ud med nogle få meget voldsomme uheld istedet. Det er et valg mellem pest eller kolera. Med det som udgangspunkt er jeg ikke fortaler for stærekasser, men derimod mere synligt politi, og ikke mindst civile patruljevogne. Disse tiltag vil fremme at engangsforseelser bliver påtalt, og at de virkelige farlige billister bliver straffet. Bare min mening.
Ideen i et andet indlæg med at sætte stærekassene ved vejarbejder vil nok være der hvor effekten er størst.
Hvordan nogen med bare en smule ide indsigt, i hvordan stærekasserne påvirkede hastigheden under forsøget, kan anbefale at de bliver genindført er mig en gåde. Og hvor er FDM i den beslutning?
Sæt dem op over hele Danmark, sæt dem op i stedet for vejbumb, det vil buschaufførerne blive glade for.
Lastbiler må ikke overhale er et godt tiltag, men hvad hjælper det når lastbilerne alligevel overhaler der hvor det er forbudt. Jeg havde fornøjelse at køre efter en lastbil 5 km fra Odense C og det var en dansker, de fleste er hamrende ligeglade.
Det sidste tiltag er højere fart på udvalgte strækninger, og hvad sker der ? Jo straks er der politikere som melder ud, at så skal der sikres bedre på disse veje, det er vejstækninger som for år tilbage var fri hastighed på, Det er jo imponerende at de politikere der beskætiger sig sikkerhed på vejene er de eneste i Danmark der ikke kører bil og har et kørekort, for det de melder ud viser en total mangel viden om hvad der sker ude i virkligheden. Jeg er enig med dem som mener at stærekasser er spild af penege, mobile fartfælder det hjælper, men så skal der, som mange skriver, være fornuft i hvor de placeres.
Dette vil være både bedre for bilisterne og bedre for statskassen i form af sparet understøttelse.
I øvrigt mener jeg at det sørme var på tide at Trafikministeren får sat nogle 90-km skilte op på lange ufarlige strækninger. Men jeg forstår ikke at der kun tales om ialt ca 100 km landevej - primært i Jylland. Landet er da fyldt med ufarlige strækninger - der må da være tale om 1000-vis af kilometer hvor det kunne være aktuelt med 90-km skilte. Ja hvorfor ikke 100-km skilte - nogle steder?. Nogle steder dog med lidt vejforbedringer først.
Nu står dirktøren for større trafiksikkerhed frem på åben skærm ud og siger at for hver ti km fartforøgelse får vi 10 flere døde årligt. Det tror jeg simplthen ikke på. Jeg tror at statestik-drengene glemmer at modregne det antal færre farlige overhalinger vi grangiveligt ville opnå.
Er lige kommet hjem fra ferie i USA/Canada. Der må lastvogne og trailere/campingvogne køre det samme som personvogne. Vi så stort set ingen hasarderede overhalinger og heller ingen "Elefant væddeløb".
Jeg tror mere det er forskellen i hastighed end hastigheden i sig selv, som medfører ulykker.
Men jeg er jo heller ikke forsker eller politiker :-/
Viser 1-10 af 18