Nu har vi to en halv millioner biler

Nok kan trafikken være tæt i Danmark, men vi har stadig ret får biler pr. indbygger. Foto: Torben Arent

Vi får - langsomt – flere og flere biler. Den danske bestand af personbiler har netop rundet 2,5 mio.

Danskere har et af de laveste antal biler i Europa pr. indbygger. Men den danske bilbestand vokser støt, og nu er antallet for første gang rundet de 2,5 mio. personbiler.

Pr. 5. september år var der 2.517.982 personbiler indregistreret i Danmark, viser en opgørelse fra Bilstatisik.dk, der holder styr på det danske bilsalg og den danske bilpark.

Tre mio. køretøjer

Ved den seneste opgørelse 31. december 2016 var tallet 2.465.582, så der er netto kommet godt 52.000 nye biler til på otte måneder.

Danmark ligger på niveau med mange Øst- og Centraleuropæiske lande, når det gælder antal biler. Det er 12 år siden – i løbet af 2005 - at antallet af personbiler rundede de to millioner.

SE OGSÅ: Her er danskernes favoritbiler i 2017

Det samlede antal køretøjer (busser, lastbiler, campere og varebiler) er nu meget tæt på tre millioner. 2.979.242 er tallet nået op på.

Få biler efter europæisk målestok

Selv om der er en ganske stor vækst i antallet af personbiler – 26 procent på 12 år – ligger den danske bilbestand på et lavt niveau efter europæisk målestok.

Mens gennemsnittet i EU er 573 biler pr. 1.000 indbyggere, må 1.000 danskere nøjes med 501 biler til deling.

Lidt nærmere gennemsnittet

Danmark ligger dog et par pladser højere i statistikken end tidligere, bemærker forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen. Danmark ligger i 2015 – de nyeste tal der findes – niende sidst.

- Men det har været og er stadig til dels tidligere Østbloklande, som har færre biler. Interessant nok har Irland og ikke mindst nu Finland færre biler. Begge lande har også forholdsvis høje bilafgifter, siger Allan Skytte Christensen.

SE OGSÅ: Rekordhøj købelyst: 222.924 nye biler

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

1 kommentar

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Anders Johansen
#1Gad vide hvad Australien og USA har pr 1000 indbygger..??

Mvh
Anders Johansen

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater