Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Nu gælder nye regler for kørekort

Nye bilister skal fremover have kørekortet fornyet hvert 15. år, og for alle bliver det muligt at udvide B-kørekortet til B+. Det er de væsentligste ændringer i den nye kørekortbekendtgørelse, der træder i kraft nu.

Der var ikke færre end 110 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemslandede, da EU begyndte arbejdet med at harmonisere reglerne for kørekort i 2006.

Det skete bl.a. for at sikre bedre uddannelse af trafikanterne, skabe større trafiksikkerhed og mindske muligheden for at forfalske førerbeviserne.

Siden er der løbende sket ændringer, men det med harmoniseringen er ikke lykkedes til fulde, da f.eks. Danmark har en række særregler.

Ændres i hele EU 19. januar

Nu bliver kørekortbekendtgørelsen igen justeret. De nye regler træder i kraft over hele EU lørdag 19. januar 2013.

Ændringen betyder bl.a., at bilister, der tager deres første kørekort, fra og med 19. januar, fremover skal have kørekortet fornyet hvert 15. år. Der er dog tale om en administrativ fornyelse, der hverken kræver ny køreprøve eller lægeattest.

Ikke krav om nyt trailerkørekort

Mod forventning er der ikke i Danmark kommet krav om trailerkørekort for nye bilister, der ville køre med anhænger med totalvægt på mere end 750 kg.

Til gengæld indføres en ny mulighed for at køre med vogntog uden trailerkørekort, ligesom den såkaldte +50 kg-regel bortfalder.

LÆS OGSÅ: Fornyelse af kørekort

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater


FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
Back to top