En af Mitsubishis styrker har været de store offroadere med Pajero i spidsen. Men det er en race, der er stærkt på retur over det meste af kloden.

Mitsubishi cX er en konceptbil fra Frankfurt i 2007. Bilen har ikke været vist meget siden da.Derfor er det logisk, at Mitsubishi nu - som så mange andre - forsøger at opbløde SUV-begrebet med en mere personbilsagtig model, der stadig har aner i 4x4-universet.

Outlander er et godt eksempel, men i 2010 kommer endnu en model, der er et nummer mindre. Hidtil har den nye model været kendt som konceptbilen cX, men nu frigiver Mitsubishi en tegning af den rigtige model, hvor cX-navnet nu skrives helt ud: Compact Crossover.

Konceptbilen cX fra 2007 havde en helt ny, 1,8 liters dieselmotor, som Mitsubishi selv har udviklet og som skal afløse de indkøbte dieselmotorer fra Volkswagen og PSA. Den nye motor er givetvis klar til produktionsmodellen.

Konceptbilen er 4,10 meter lang - en anelse mere end en Colt - men produktionsmodellen ser ud til at blive større.

Mitsubishis nye mellemklassemodel lanceres i Japan til februar, får europæisk premiere på Genève-udstillingen til marts og ventes til Danmark hen over sommeren 2010.

 

Af Torben Arent