Så langt har en benzinbil aldrig kørt på literen før på nær Toyotas dyre hybridbil Prius: Fiat 500 med en ny mikromotor klarer præcis 25 km pr. liter ifølge de officielle tal.
Det er eksakt det samme som Prius, og noget bedre end den hidtil næstbedste, den topersoners Smart Fortwo.
825 kubik
Den lille Fiats motor er rekordlille, nemlig en tocylindret rækkemotor på 0,8 liter - eksakt 825 kubikcentimeter.
Tallet på 25,0 km pr. liter gælder modellen med “robotgear”. Med almindeligt, manuelt gearskifte hedder brændstoføkonomien 24,4 km pr. liter.
Målt i CO2-udslip hedder tallene for de to varianter 92 og 95 gram pr. km.
Kvik i optrækket
Trods sin flotte benzinøkonomi er Fiat 500 med den såkaldte Twinair-motor ingen sinke. 0-100 klares på 11,0 sekunder og topfarten er 173 km i timen.
Motoren i denne udgave yder ved hjælp af turbolader 85 hestekræfter. Senere kommer en kraftigere udgave på 115 hk og en svagere (uden turbo) med 65 hk.
Næste trin: 30 km/l
På et senere tidspunkt lanceres en dobbeltkoblingsgearkasse med en lille elmotor monteret, og i denne ”milde” hybridugave bliver benzinøkonomien så flot som ca. 30 km pr. liter og 80 gram CO2 pr. km.
Fiat har brugt 2,6 mia. kr. på at udviklet motoren.
Danske kunder kan købe bilen med den nye motor til efteråret.
Efter Fiat 500 vil den tocylindrede motor bl.a. dukke op i den nye Panda næste år.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik








.jpg?fmtms=1336464264)









Kommentarer til: "Mikro-motor sætter benzinrekord"
Opret ny kommentarDe italienske motoringeniører må da vist få en særdeles god hyre eller også udretter de meget lidt . . !
Monstro det astronomiske tal har noget med virkeligheden at gøre . . ? Jeg tvivler . . !
Mvh
Jens
JOHN