Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Mange reparationsforsikringer er ikke pengene værd

De udbredte tillægsforsikringer, som mange værksteder og bilforhandlere tilbyder, giver ofte en falsk tryghed, mener FDM.

Udbredte tillægsforsikringer, der tilbydes af værksteder og bilforhandlere, er fyldt med forbehold og giver ofte bilejerne falsk tryghed for pengene, viser gennemgang. Ikke godt nok, mener FDM, som ikke vil anbefale de uigennemskuelige forsikringer.

For dyre, for uigennemskuelige og for mange forbehold. De såkaldte tillægsforsikringer, som mange værksteder og forhandlere tilbyder i forbindelse med reparation og køb af brugt bil, er ofte ikke pengene værd. Det viser en gennemgang, FDM har lavet af fem tillægsforsikringer.

Gennemgangen viser, at forsikringerne er så fulde af undtagelser og modsigende formuleringer, at det er umuligt at gennemskue, hvad de reelt dækker. Dermed er risikoen for, at man får falsk tryghed for pengene, stor, mener FDM, som af samme årsag ikke anbefaler forsikringerne.

LÆS OGSÅ: Hvilket værksted skal du vælge?

Dækket af reklamationsret

”Vi har i vores rådgivning fået en del henvendelser fra folk, som har fået os til at gennemgå en række tillægsforsikringer. Resultatet er langt fra uproblematisk. Det er eksempelvis tvivlsomt, om man som forbruger overhovedet får det, man har brug for. Desuden er forsikringerne svære at gennemskue, hvilket naturligvis ikke er godt nok. Faktisk er man ofte dækket fuldt ud lige så godt af den lovpligtige reklamationsret eller en eventuel garanti. Derfor råder vi forbrugerne til i stedet at vælge værksteder og forhandlere, der giver garanti på deres reparationer og bilsalg,” siger afdelingschef i FDM, Per Alkestrup.

At kunne gennemskue hvad forsikringerne dækker og ikke dækker, er dog ikke det eneste problem. Ofte binder de nemlig også kunderne til at benytte bestemte værksteder til både service og reparation, så længe forsikringen løber.

LÆS OGSÅ: Gode råd til når bilen skal på værksted

Bundet til bestemt værksted

”Konkret betyder det, at man som forbruger ikke kan indhente tilbud fra andre værksteder, men alene er henvist til ét bestemt værksted. Da flere af forsikringerne også indeholder en selvrisiko, kan de samlet ende med at blive meget dyre. Man risikerer så at sige at betale for sin egen reklamationsret,” siger Per Alkestrup.

Overvejer man at tegne en tillægsforsikring i forbindelse med reparation eller ved køb af brugt bil, er det derfor vigtigt, at man ikke bare læser den nøje igennem, men også vurderer, om den reelt opfylder ens behov.

LÆS OGSÅ: FDMs reparationsaftale med værksted

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen