Køerne ved vejarbejder, hvor den ene vognbane er spærret, kan afvikles meget hurtigere, hvis bilisterne undlader at flette for tidligt. Man skal vente til det sidste fletteskilt, eller hvor striber markerer det, og så bruge lynlåsmetoden: skiftevis en bil fra hver bane.
Men det er tilsyneladende svært for mange bilister at forstå. Eller også vil de bare ikke gøre det korrekt. For ventetiden er ofte unødvendig lang ved de mange vejarbejder, der i øjeblikket er i gang på landets veje. Sådan ser billedet ud gennem Vejdirektoratets øjne, når de observerer trafikafviklingen ved indsnævrede passager.
"Jeg tror ikke, at folk ved præcis, hvordan man fletter korrekt. Mange tror, at de skal flette allerede ved det første skilt om sammenfletning, som er sat op længe før, vejen snævrer ind. Men det er vigtigt at udnytte kapaciteten fuldt ud og først flette helt fremme, hvor vejbanen stopper," forklarer Vejdirektoratets driftsdirektør, Niels Christian Skov Nielsen.
Egoistiske bilister
Men de bilister, der har forstået reglerne og vælger at benytte den frie bane til at køre frem til flettepunktet, oplever alt for ofte at blive forhindret i at flette.
"Bilisterne er generelt dårlige til at vise hensyn og give plads til hinanden. Hvis en bilist kører helt frem til det sted, hvor vejen snævrer ind, så sker det ofte, at bilister i den åbne vejbane bliver sure og ikke vil give plads," siger Niels Christian Skov Nielsen.
Ikke nok med, at det forsinker trafikken, det skaber også farlige situationer.
"Når folk kører for tæt på den forankørende for at blokere for en anden bilist, der vil flette, øger det risikoen for bagendekollisioner. Desuden skaber det også problemer, når den anden bilist så prøver at mase sig ind," påpeger han.
Forsøg med skilte
For at opdrage bilisterne og minde dem om flettereglen har Vejdirektoratet sat ”hold vognbane indtil fletning”-skilte op ved vejarbejder på bl.a. Hillerødmotorvejen og ved Kong Frederik IXs Bro ved Nykøbing Falster.
Det skal forhindre, at en lang hale af biler strækker sig ud af det ene spor, mens det andet er så godt som tomt. Målet er at eliminere de perioder, hvor trafikken går helt i stå, og at køen ikke bliver så lang.
Vejdirektoratet har umiddelbart ingen planer om at sætte lignende skilte op ved samtlige vejarbejder på statsvejene.
"Skiltene er i øjeblikket et forsøg, og vi vil først se, om de medvirker til, at trafikken afvikles hurtigere, inden vi eventuelt sætter flere op," siger Niels Christian Skov Nielsen.
Hvad mener du om danske bilisters fletteevner? Kommenter på artiklen nedenfor. Du skal være logget ind for at kommentere, og hvis du ikke er logget ind, kan du klikke i det blå felt nedenfor.
Af Anders Wendt Jensen
Foto: Vejdirektoratet




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik


















Viser 1-10 af 69
Kommentarer til: "For mange fatter ikke at flette"
Opret ny kommentarDet ser flot ud teoretisk, men sædvanligvis virker det ikke altid sådan, og det ved mange bilister af erfaring fra hverdagens oplevelser.
Hvis man skal flette og hurtigst mulig igennem en forhindring, er det bedste, at flette så tidligt som mulig, idet når alle så ved indsnævringen ligger på linie kan alle køre igennem indsnævringen med maksimal hastighed.
Det vil i øvrigt også være lettere at flette ind(ud) så tidligt som muligt, fordi det vil være lettere da bilerne i langt de overvejende tilfælde ligger mere spredt på begge vejbaner.
EB
Om køen før en indsnævring er 500 m eller 1 km lang er rystende ligegyldigt, så længe der ikke ligger afkørsler eller tilkørsler på den omhandlede vejstrækning.
Forklaringen med at vandet der løber gennem en tragt kun gælder for vand men ikke for biler er der en eller anden, der må forklare mig.
Typen, der kommer brusende op på venstre side og kører forbi alle, der holder i køen, får enhver normal bilist til at se rødt.
Selv om reglen er indført ved lov i Tyskland, er der da ingen grund til at indføre den her i landet.
Den professionnele chauffør har selvfølgelig ret. - DESVÆRRE
"unmittelbar vor Beginn der Verengung". http://de.wikipedia.org/wiki/Rei%C3%9Fverschlussverfahren
Her info fra ADAC:
http://www.adac.de/_mm/pdf/rv_reissverschlussverfahren_fi_0910_41821.pdf
Dette er ofte tydeliggjort med skilte såsom "Reissverchluss erst im 200m" eller endda med et animeret lysskilt der som en tegnefilm viser bilerne flette ind 1+1 tilsidst.
Princippet er at man ikke bare kan vente til sidst med at flette ind man skal gøre det, så nogle ikke fletter ind tidligt og andre tilsidst fordi så går det jo ikke lige hurtigt i begge vognbaner.
Det synes jeg også indføres i Danmark.
En bøtte gul maling - voila!
Mvh. Ole Christensen
Vi kan vel blive enige om at en indsnævring på 1 km skaber mindre gene for trafikken end en indsnævring på 10 km ?
Hvis vi er enige så langt så kan vi vel også blive enige om at en indsnævring på 100 meter skaber mindre gene end en indsnævring på 1000 meter ?
Der ses ofte før indsnævring et frit stykke i højre vognbane på 500 til 1000 meter fordi folk fletter for tidligt svarende til ovennævnte eksempel.
Vi kan vel blive enige om at en indsnævring på 1 km skaber mindre gene for trafikken end en indsnævring på 10 km ?
Hvis vi er enige så langt så kan vi vel også blive enige om at en indsnævring på 100 meter skaber mindre gene end en indsnævring på 1000 meter ?
Der ses ofte før indsnævring et frit stykke i højre vognbane på 500 til 1000 meter fordi folk fletter for tidligt svarende til ovennævnte eksempel.
Der er selvfølgelig det store problem at vi alle skal kunne være i trafikken uanset om IQ er 50 eller 150 og det giver en stor udfordring når sådanne helt logiske og fornuftige budskaber skal formidles, men det må der være nogle pædagoger der har en løsning på - forhåbentlig.
Viser 1-10 af 69