Overraskende kort efter at Lexus i efteråret viste sin outrerede konceptbil LF Ch er Toyotas luksusdivision klar med produktionsudgave. Navnet er nu CT 200h, hvor CT er modelseriens navn, 200 antyder ydelsen og h betyder hybrid.

CT 200h er en blanding af femdørs hatchback og stationcar. Shooting brake kunne man kalde karrosseriet.Den lille Lexus kommer udelukkende som hybrid og kun i denne ene variant.

CT 200h er Lexus’ første udspil i den kompakte prestigeklasse, hvor konkurrenter bl.a. hedder BMW 1, Audi A3, Volvo C30 og Alfa Giulietta.

Lexus’ hidtil mindste model hedder IS og konkurrerer mod bl.a. Audi A4 og BMW 3.

Teknikken er hemmelig

Toyota er tilbageholdende med tekniske oplysninger.

Lexus CT 200h skal konkurrere mod biler som BMW 1-serie, der fås med nogenlunde samme femdørs karrosseri.Dog vides det, at benzinmotoren er en 1,8 liters - samme slagvolumen som Prius. Det er uvist. om ydelsen i Lexus’en bliver større end Prius’, som er på 99 hestekræfter.

Hybridteknikken er grundlæggende den samme som i Prius, hvor en stor elmotor giver et godt boost til benzinmotoren og fungerer som generator, der opsamler bremseenergi.

Rækkevidden på strøm alene er ”op til to km” ved maks. 45 km i timen. Også dette svarer til specifikationerne for Prius.



Førerpladsen er meget sportslig og med en stor midterkonsol, der går helt op i instrumentbordet. Gearvælgeren ses lige til højre for rattet.Af Torben Arent