Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Lexus bliver helt hybrid

Lexus IS har premiere på Detroit-udstillingen i USA.

Med præsentationen af en ny generation IS kan alle Lexus-modeller fremover fås med hybridteknik. IS 250 og IS 300h kan købes midt på året.

Lexus stiller skarpt på stramt design med den næste generation IS, og ifølge Lexus gælder det også køreegenskaberne.

Designet på den nye IS er i hvert fald markant.IS er en baghjulstrækker i den lille prestigeklasse og er oprindelig udviklet til at konkurrere mod BMW 3-serie.

- Hvert eneste lille aspekt ved den nye Lexus IS er nyudviklet med fokus på bilens sportslige formåen, fysik, præcise respons på førerens kommandoer og tydelig feedback, siger chefingeniør for Lexus IS, Junichi Furuyama, ved verdenspremieren på Detroit-udstillingen.

Første gang som hybrid

Indiskutabelt er i hvert fald, at IS-modellen nu for første gang tilbydes med hybrid-teknik, og dermed er dette Toyota- og Lexus-særkende en mulighed på samtlige Lexus-modeller.Den nye Lexus IS er vokset syv cm i længden. Om akselafstanden også er øget, fortæller Toyota ikke.

Ud over en normal IS 250 med 2,5 liters V6 benzinmotor på 207 hestekræfter kommer også en 300h med 2,5 liters, men kun firecylindret benzinmotor tilsat en elmotor med uoplyst ydelse. Heller ikke den kombinerede ydelse af benzin- og elmotor vil Toyota fortælle om.

23,3 km pr. liter

Men Toyota fortæller stolt, at hybriden får en benzinøkonomi på 23,3 km pr. liter og et CO2-tal på under 100 gram.Den nye front, som kendes fra GS-, LS- og RX-modellerne, har nu også fundet vej til IS.

Ud over to motorvarianter kan IS også fås i en særlig F Sport-udgave. Her har bilen på både design og teknik fået et ekstra sportsligt løft. bl.a. med en særlig kofanger, flere kromdetaljer og en anden opsætning af affjedringen.

Der er ifølge Lexus 12 nye funktioner, som ikke før er set i en Lexus, heriblandt såkaldte elektrostatiske knapper til indstilling af temperaturen i kabinen ved enkel berøring.

Lidt længere

Lexus IS har en meget førerorienteret kabine, der som sædvanlig er holdt i sort-i-sort.Andet nyt sikkerhedsudstyr er automatisk op- og nednedblænding, alarm ved uhensigtsmæssig vognbaneskift og advarsel ved biler i den blinde vinkel.

Den nye IS er vokset syv cm i længden og en cm i bredden. En eventuelt ændring af akselafstanden oplyses ikke.
 

FDM Kort Vidste du, at som medlem kan du bl.a. få:

  • Bladet Motor 11 x årligt med forbrugerstof og adgang til fdm.dk
  • Ekspertrådgivning ved bilkøb og juridisk hjælp
  • Adgang til billån, forsikring og vejhjælp
  • Rabat ved Shell - 20 øre pr. liter benzin og 25 øre pr. liter diesel
  • 10% rabat ved Autopartner, QuickPot og 15% ved Euromaster
Bliv medlem

1 kommentar

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Niels R. Truong...
#1Spændende bil. Men for at sådan en bil skal kunne sælges på danske nummerplader kræver det at der kommer en afgiftsændring til hybrid biler. Men det kommer desværre ikke før at især tyske biler kan levere hybridbiler. Jeg mener at FDM forholder sig alt for pasiv i dette spørgsmål. Kun når VW lancerer mere tvilsom teknologier som BluMotion og Lupo til brænstofbesparelse buldrer de frem med superlativer og krav om afgiftsnedsættelser..
V.H. Nielric

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater


FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
Back to top