Lige nu 699 kr.
Medlemskab
Vejhjælp +
Batteritjek

Meld dig ind i dag og bliv godt kørende

Lavere afgifter har gjort brugte biler billigere

Brugte biler falder i pris. Foto: Jens Astrup

Den lavere registreringsafgift betød, at nye biler faldt i pris. Den tendens kan nu også ses på brugtbilsmarkedet, hvor især priserne på nyere brugte biler er faldet i samme takt som nybilspriserne.

Brugte biler er blevet billigere. Det gælder især for de brugte biler, der er under et år gamle, hvor forhandlerne har sænket prisen. Den nye lavere registreringsafgift har medført billigere nye biler, og det presser nu priserne på de brugte biler.

Priserne på brugte biler er faldet mest på de dyre biler og på de nyeste biler. Biler med en nypris på under 165.000 kr. er ikke påvirket af den lavere registreringsafgift på 150 pct. og er derfor ikke med i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: FDMs FAQ om registreringsafgiften

Men en af brugtbilsmarkedets mest populære modeller VW Golf er i gennemsnit faldet med 16.400 kr. for en under et år gammel bil. Det svarer til prisfaldet på tilsvarende nye biler. Ser man på en to til tre år gammel VW Golf, er den faldet 10.400 kr., og tilsvarende er fire til fem år gamle modeller blot faldet med 3.300 kr.

Et ordentligt gok ned

– De forhandlere, der har justeret priserne efter den nye registreringsafgift, har givet prisen et ordentligt gok ned. Nogle endda mere, end de pågældende biler er faldet i nypris, lyder vurderingen fra FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.

Han konstaterer, at de lavere afgifter på nye biler er slået igennem også på de brugte biler.

Halvdelen er sat ned

I løbet af den første måned, efter den lavere registreringsafgift blev indført, er godt halvdelen af de brugte biler, der er berørt af den nye afgift, sat ned i pris. De biler er i gennemsnit sat ned med ca. 15.000 kr. Og gennemsnitspriserne for de biler, der er nedsat, er lavere end den gennemsnitlige markedspris. Så søger du blot efter de billigste biler på markedet, finder du de biler, der er tilpasset de nye lavere afgifter.

– Generelt set er registreringsafgiften på 150 pct. en gevinst for alle private bilejere, da få sælger bilen, inden den er et år gammel. Og de, som vil købe bil nu, vil opleve, at de stadig får en god pris for deres fem år gamle bil, mens den fabriksnye eller næsten nye brugte bil er faldet i pris, siger Allan Skytte Christensen, der kalder det en win-win-situation for forbrugerne.

Forhandlerne hurtige til at justere

Generelt har bilforhandlerne reageret hurtigt, mener Bilbasens analytiker Jan Lang, der allerede i de første par uger kunne se prisjusteringer efter den ny lavere afgift blev offentliggjort, og de større markedstilpassende prisjusteringer har fortsat helt frem til nytår.

Gennemsnitlige prisnedsættelser
Bilens alder, måneder 0-12 13-36 37-60
Ford S-Max 19.400 kr. 10.100 kr. 4.600 kr.
VW Golf 16.200 kr. 10.400 kr. 3.300 kr.
VW Touran 17.200 kr. 10.500 kr. 5.100 kr.
VW Passat 12.400 kr. 8.100 kr. 4.700 kr.
Ford Focus 9.800 kr. 8.600 kr. 4.100 kr.
Nissan Qashqai 9.100 kr. 7.200 kr. 2.900 kr.
Ford Mondeo 14.300 kr. 9.000 kr. 4.600 kr.
Toyota Avensis 14.200 kr. 7.900 kr. 4.200 kr.
Renault Grand Scenic 7.900 kr. 6.600 kr. 3.900 kr.
Skoda Octavia 7.700 kr. 6.100 kr. 3.600 kr.
Ford C-Max 9.100 kr.