Koreanerne kan!

Hyundai og Kia imponerer på biludstillingeni Genève. Kvalitet og førsteklasses teknologi skal nok give europæerne grå hår og kamp til stregen.

Nyt om biler



 

Bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen bemærker sig koreanernes bemærkelsesværdige frembrusen på Genève-udstillingen.
Bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen bemærker sig koreanernes bemærkelsesværdige frembrusen på Genève-udstillingen.

Det er noget af en øjeåbner at gå rundt på en biludstilling som denne i Genève. Ikke mindst når øjet sidder på en dansker som mig.

For mens der er fuldt blus på præsentationen af luksusbiler, avanceret teknik og biler, der nok er fine og værd at drømme om, men som de fleste danskere aldrig får råd til, så sker der ting og sager i krogene.

Jeg tænker på de nye biler fra de koreanske producenter – ikke mindst Kia og Hyundai. Her skal jeg ellers lige love for, at der jackpot, når det drejer sig om biler, der er interessante for danskerne.

En fin og billig minibil, der kan køre langt på literen, en stor og rummelig stationcar, som tilmed er nydelig at se på, og en fræk livsstilbil, som nok kan interessere dem, der ikke lige er til de to førstnævnte af slagsen.

De lugter ikke, men dufter, når man sætter sig ind i bilen. De består ikke af stenhård plastic med støbegrater, men af lækre materialer, der tilmed er spændende at se på.

Og under skallen er det ikke gårsdagens teknologi i let forklædning, der er tale om. Nu er der fine motorer, økonomiske anordninger og til og med gearkasser med dobbeltkobling og lækre skiftegreb bag rattet! Den nye Rio trumfer f.eks. førerhunden VW Polo Blue Motion ved at køre over 31 km pr. liter diesel.

Jeg siger ikke, at vi alle sammen skal til at køre i koreanske biler, men jeg kan ikke lade være med at nævne at jeg er imponeret.

Nyd alle bilerne – men hold særligt øje med koreanerne!