Lige nu 699 kr.
Medlemskab
Vejhjælp +
Batteritjek

Meld dig ind i dag og bliv godt kørende

Kommunalt efterslæb på veje for 75 mia. kr.

Efterslæbet på de kommunale veje beløber sig til op mod 75 mia. kr., hvis vejene skal fremtidssikres, vurderer rapport.

Tilstanden af de kommunale veje er forværret de senere år, og efterslæbet på vedligeholdelse beløber sig nu til 50-75 mia. kr., hvis vejene samtidig skal rustes til fremtiden, vurderer ny rapport. Kommunerne sparer sig fattige, mener FDM.

De kommunale veje er nu i så ringe forfatning, at det i hver tredje kommune har betydning for både transporttiden og trafiksikkerheden.

Det skriver Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) i deres såkaldte State of the Nation 2016-rapport. Rapporten anslår, at det aktuelle efterslæb på landets godt 70.000 km kommunale veje beløber sig til 50-75 mia. kr., hvis vejene også skal blandt andet klimasikres, opgraderes og fremtidssikres.

LÆS OGSÅ: Kommunernes vejbudgetter igen på smalkost

Akut behov for indsats

Det er tredje gang, at FRI udgiver sin State of the Nation-rapport, der beskriver tilstanden af den danske infrastruktur. Og mens rapporten konkluderer, at infrastrukturen generelt er blevet løftet siden seneste rapport i 2012, gælder det ikke de kommunale veje, hvor manglende vedligehold og investering tværtimod har forværret tilstanden. Det betyder, at der nu er ”et akut behov for indsats for ikke at true vejnettets funktionalitet,” som det hedder i rapporten.

Den anbefaler af samme årsag en fremtidssikring og øget fokus på efterslæbet de kommende år.

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire får ikke erstatning for vejhul

Kommuner sparer sig fattige

Hos FDM overrasker rapportens konklusioner ikke.

”Efterslæbet på de kommunale veje er desværre en velkendt problemstilling, som også FDM de senere år har påpeget. Derfor kommer konklusionen heller ikke bag på os. At det er nødvendigt, at der gøres noget, illustrerer rapporten også klart, hvis ikke regningen bare skal vokse sig endnu større de kommende år,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, og tilføjer:

”Det er muligt, at man på kort sigt kan spare nogle udgifter ved ikke at prioritere vedligeholdelse af vejene, men vi ved også, at det er to til tre gange så dyrt at reparere en vej, som løbende at vedligeholde den. På langt sigt er det altså et rigtig dyrt sted at spare. Dertil kommer, at en ringere fremkommelighed er skidt for samfundet, ligesom det også går ud over trafiksikkerheden.”

LÆS OGSÅ: Giv vejene en stemme

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr