ABS-bremser på alle motorcykler kan redde tusindvis af menneskeliv. Det viser et studie foretaget af den fælleseuropæiske organisation FIA, som FDM er en del af.
ABS - blokeringsfri bremser - har vist sig at være det mest effektive bremsesystem til motorcykler, ikke blot med hensyn til at reducere bremselængden, men også med hensyn til at forbedre motorcyklens stabilitet under nedbremsning.
20 pct. af ulykker kan undgås
En undersøgelse foretaget af FIA viser, at ABS-bremser på motorcykler vil kunne reducere antallet af dræbte motorcyklister med omkring 20 procent i 2020, hvis systemet allerede blev obligatorisk i 2011 i hele EU.
ABS-bremserne vil ikke blot mindske antallet af dødsfald, det vil også mindske antallet af ulykker og mindske risikoen for alvorlige kvæstelser.
FDM og havarikommission anbefaler
Også den danske Havarikommission for Vejtrafikulykker er nået frem til, at ABS kraftigt bør tilrådes til motorcykler. Det sker på baggrund af en dybdeanalyse af 41 alvorlige motorcykelulykker. I kun to af disse ulykker havde motorcyklen ABS-bremser.
På den baggrund anbefaler FDM alle kommende motorcykelkøbere til at vælge motorcykler med ABS.
På mange modeller er ABS-bremser ekstraudstyr til få penge, og i andre tilfælde skal man passe på ikke at købe hengemte modeller fra 2009 eller 2010, da disse udgaver i modsætning til de helt nye ikke har ABS-bremser som standard.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















Kommentarer til Køb ny motorcykel med ABS
Opret ny kommentarMen selvom man gjorde ABS obligatorisk ville det tage 20år inden der for alvor ville kunne ses på danske veje (Gennemsnitsalderen for danske motorcykler er per 1/1- 2011 oppe på hele 21,1år: kilde http://www.statistikbanken.dk/BIL8)
Dernæst er ABS ikke nødvendigvis nogen fordel på løst underlag. På youtube kan man f.eks finde video af en BMW11xxGS der ikke kan få bremset ned af stejl grusvej hvor kammeraten uden ikke har problemer. Men nyeste generation ABS er sikkert også blevet bedre på det punkt.
På en lille let endurocykel der heller ikke kører ret meget på fast underlag giver ABS heller ikke mening. Så FDM undlad venligst at arbejde for at gøre det obligatorisk.
Men står man og skal købe en ny (eller nyere )mc til brug på asfalt er der ingen tvivl om at man bør tage en med ABS hvis muligt.
Og søger man f.eks efter mc'er med ABS på dba.dk så er der efterhånden et ganske stort udvalg.
For et par år siden lykkedes det mig også at overtale et familiemedlem til at købte en 650ccm med ABS istedet for en overgemt 1000ccm uden. Prisen var stort set den samme, men fik ham overtalt til at ABS'en var vigtigere end de sidste hk på to ellers identiske cykler (Suzuki DL650 / DL1000).
Mit eget gamle pakæsel årgang 1993 har ikke ABS - Og den regner jeg med skal holde nogle år endnu. Men det er langt fra sikkert at min næste mc vil være så ny at ABS er en mulighed.
For 2år siden erstattede jeg min vintermc med en smart fortwo. Da den på trods af sin lille størrelse indregisteres som bil får den pga sin gode brændselsøkonomi et kæmpe afslag på registreringsafgiften. Dermed bliver den væsenligt billigere end hvad en mc med samme grundpris ville løbe op i. Havde den skulle indregisteret som mc ville prisen have været en ~40000kr højere.
En lille encylindret mc som en XT660Z Ténéré ABS ligger på 116.000kr på plus levering - mere end hvad mange mindre biler kan sælges for - men de får jo også typisk rabat på afgiften for at køre langt literen. Den lille yamaha kan også nemt gå 20km/l ved danske hastigheder, men det udløser ingen rabat på afgiften ...