Design ændrer sig hurtigt, når det gælder livsstilsprodukter som mobiltelefoner og musikafspillere.
Måske er det derfor, at Kias livsstilbil Soul allerede nu får et ret synlig facelift. Kun godt to år efter sin introduktion får Kia Soul en ret synlig ansigtsløftning.
Helt ny front
Først og fremmest er fronten fuldstændig ændret. Selve grill’en med ”tigermunden” er nu identisk med stilen på øvrige nye Kia’er, og motorhjelmen er ny. Desuden er forlygterne nye af den såkaldte projektor-type, og der er mulighed for LED-kørelyslygter.
Standard-benzinmotoren er stadig på 1,6 liter, men den har fået direkte indsprøjtning og er opgraderet fra 126 hestekræfter til 135 hk. Samtidig er der kommet sekstrins gear.
Længere på literen
Kia siger, at benzinøkonomien er forbedret fra de nuværende 12,7 km pr. liter ved blandet kørsel, men det fremgår ikke til hvor meget.
Nyt er en 2.0-maskine med 160 hk.
På udstyrssiden bliver der mulighed for et dyrt kvalitets-lydanlæg fra Infinity.
Få biler i Danmark
Den ansigtsløftede Soul kommer til Danmark til efteråret.
Salget i Danmark har været beskedent. Siden lanceringen i 2009 er der solgt 262 plus 20 på gule nummerplader.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















