Kias stræben efter at udvikle biler, der appellerer til et europæisk publikum, ser nu ud til også at være nået til jobbil-klassen.
I New York har Kia holdt verdenspremiere på sin nye Optima, der lanceres i USA til efteråret og skal brede sig til store del af verden. Europa får bilen til næste forår, og det gælder formentlig også Danmark, men det bliver som sædvanligt et spørgsmål om pris.
Den nuværende model, Magentis, har kun været markedsført i Danmark i en kortere periode.
Alene det skarptskårne design burde give bilen en bedre modtagelse i forhold til sin forgænger, der havde et typisk asiatisk-baseret formsprog. Optima er designet i et samarbejde mellem Kias designstudier i Tyskland og Californien.
Optima er bygget på en helt ny platform og er vokset en del i forhold til Magentis. Længden er nu 4,84 meter - 4,5 cm mere end før - mens akselafstanden er øget markant med 7,5 cm til 2,80 meter.
To motorer er annonceret for de europæiske modeller: 2.0 benzin og 1.7 diesel. Ydelser opgives indtil videre ikke.
Amerikanerne får tre benzinmodeller at vælge imellem, heriblandt en med hybridteknik. Det er første gang, Kia lanceres en hybrid.
Europæerne får til gengæld en stationcar, hvilket også er en nyhed for Kia i denne klasse.
Det er endnu uvist, hvad modellen skal hedde i Europa. Men det kan meget vel blive Optima. Kia erkender, at man ikke har så meget at miste ved at droppe Magentis-navnet.
Af Torben Arent




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

.jpg?fmtms=1336464264)






.jpg?fmtms=1336464264)








