Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Kender du de tyske færdselsregler?

Tyske færdselsregler

Det er svært at komme uden om Tyskland, hvis du skal sydpå i ferien. Selvom du blot skal køre igennem Tyskland, skal du stadig kende de tyske færdselsregler. FDM giver dig her et overblik over de vigtigste regler, du skal være opmærksom på.

Autostole

Har du børn med i bilen, skal du være opmærksom på, at der i Tyskland er andre krav til brug af autostole end i Danmark. Børn under 12 år eller under 150 cm skal sidde i autostol eller selepude, der passer til barnets alder. Desuden skal børn over 3 år sidde på bagsædet. Alle autostole skal leve op til ECE 44/03 normen.

SE OGSÅ: Regler for brug af autostol i andre lande

 

Kørsel på Autobahn

På de tyske motorveje er der mange steder fri hastighed. Det betyder også, at der disse steder bliver kørt rigtigt stærkt. Hvis man ikke er opmærksom, kan der hurtigt opstå farlige situationer. Når du kører på de tyske motorveje, skal du derfor være vågen og ikke mindst holde øje med hurtigtkørende biler eller motorcykler bagfra. Er du utryg ved de ekstra høje hastigheder, kan du med fordel holde dig i de inderste spor. På strækninger med fri hastighed gælder dog, at kører du hurtigere end 130 km/t og bliver involveret i en trafikulykke, så skal du bevise, at det ikke var din (høje) hastighed, der var skyld i eller medvirkende til ulykken.

Fotofælder

En del steder er der hastighedsbegrænsning på motorvejen, og disse steder råder FDM til, at du ikke overskrider den skiltede max-hastighed. Dels er der en grund til hastighedsgrænsen, dels er der mange steder opsat foto-fælder. Selvom bøden bliver pålagt i Tyskland, er der ingen sikkerhed for, at bøden ikke finder vej til dig i Danmark.

Udrykningskøretøjer

I tilfælde af kø, skal biler i venstre bane holde til venstre og biler i højre bane holde til højre, så udrykningskøretøjer kan køre imellem rækkerne. Ligesom i Danmark, må man som udgangspunkt ikke bruge nødsporet.

Fletteregler

Hvor en vognbane bliver lukket, og længere fremme fletter sammen med nabobanen, skal man holde sin bane, og først flette sammen hvor de to baner bliver til en. Hvis man skifter vognbane for tidligt, og dermed ikke fletter korrekt, kan det straffes med bøde. Skal du flette i forbindelse med, at du kører ind på Autobahn, skal du være opmærksom på, at det er bilen, der skal ind på Autobahn, der har ubetinget vigepligt.

Brændstof

Det er ulovligt at løbe tør for brændstof på Autobahn, da dette bør kunne forudsiges.

LÆS MERE: Regler og gode råd om kørsel på Autobahn

Miljøzoner

I mange af de tyske byer er der indført miljøzoner. Det vil sige, at du skal have et særligt mærkat i bilen, der kun kan udstedes, hvis bilen opfylder nogle alderskrav. Hvis du kun skal køre på de tyske motorveje, behøver du ikke en miljømærkat. Men skal du ind i en by i forbindelse med en pause, nedbrud e.l., kan det være nødvendigt med mærkaten.

SE OGSÅ: Miljøzoner i Tyskland
 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

23 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Mikkel Hansen
#3Hej Mikkel

Som vi skriver, sker der pr. 1. juli 2014 en lovændring, hvorefter også udenlandske biler, der kører i Tyskland skal medbringe refleksvest.

Det er korrekt, at man ikke må blinke til venstre, for at signalere, at man vil overhale. Det samme gælder i Danmark.
Også i Danmark er der enkelte strækninger, hvor nødsporet inddrages som ekstra kørespor, hvilket angives ved særlig skiltning. I disse sammenhænge skal man med andre ord forholde sig på samme måde, som man skal i Danmark.

Med venlig hilsen
Dennis Lange
Jurist i FDM Rådgivningen
Rediger
 |  Skrevet af: Mikkel Hansen
#2Har altså lige et par "rettelser", både af erfaring fra selv at have boet i Tyskland i 1½ år, og fra at have kørt rigtig meget i Tyskland generelt:

Refleksvestkravet gælder reelt set kun for tysk indregistrerede køretøjer, bortset fra motorcykler og autocampere. Naturligvis bør man altid have en refleksvest liggende i bilen i tilfælde af uheld/havari/ulykke, uanset hvilket land ens bil er indregistreret i, men ikke-tyske bilister kan mig bekendt ikke få bøde for ikke at have en refleksvest i bilen.

Hvis man selv ønsker at køre "hurtigt" (som i rigtig hurtigt) på de sektioner hvor der er fri hastighed, er det altså ulovligt at ligge i venstre spor og konsekvent blinke til venstre. Rigtig mange store tyske biler gør dette for at signalere at "nu skal du altså smutte væk fra venstre spor med dine 130 km/t, så jeg kan komme forbi med mine 180", men det straffes med bøde, og vist nok også endda et eller to Punkten i "Flensburg".

Nødsporet må gerne bruges, HVIS der er tydeligt skiltet med teksten "Seitenstreifen befahren" sammen med dette piktogram: www.kortlink.dk/egnc (skilt 223.1 i StVO), dog skal man rydde nødsporet så snart der skiltes til dette via skilt 223.2 og 223.3. Må dog naturligvis aldrig benyttes ifm. udrykningskøretøjer.

Hilsen
Mikkel Hansen
Rediger
 |  Skrevet af: Jørgen Dybro
#1'Er du utryg ved de ekstra høje hastigheder, kan du med fordel holde dig i de inderste spor.'

Man skal altid holde sig i det inderste spor, medmindre man overhaler! (og det uden gene for bagfra kommende trafik)

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen