En af verdens største katamaranfærger skal fra foråret sejle mellem Sjælland og Jylland.
Mols-Linien sætter det næsten 113 m lange skib i drift fra maj, og det vil nærmest fordoble kapaciteten i forhold til Max Mols, som i dag er den største af rederiets nuværende tre færger.
Også campingvogne
Den nye superfærge kan tage op til 1.200 passagerer og 417 personbiler – og som noget nyt mindre lastbiler, campingvogne og op til seks busser pr. overfart.
I følge Mols-Liniens administrerende direktør Søren Jespersen er der tale om en ny generation af færger med store lyse og overskuelige dæk, som gør det enkelt at køre ind og ud af færgen, og kundeområdet er anlagt på ét dæk, ligesom der er panoramaudsigt fra store dele af skibet.
Nemmere at komme væk fra Aarhus
Rederiet har i det sidste halve år oplevet en øgning i antallet af biler pr. afgang på op mod 50 procent, hvad der især har kunnet mærkes på afgange fra Aarhus tidligt om morgenen, og bl.a. dét skal den nye superkatamaran afhjælpe.
Den nye færge skal hovedsagelig sejle mellem Aarhus og Odden og får fire daglige afgange i hver retning. I weekender og i højsæsonen, hvor færgen skal sejle mellem Ebeltoft og Odden, sejler den tre dobbeltture.
20 daglige afgange
Den nye færge forventes at ankomme til Aarhus midt april 2012 og vil blive sat i drift efter 14 dages testsejlads.
Overfarten varer 45 minutter på Odden-Ebeltoft og 70 minutter på Odden-Aarhus. Hurtigfærgerne sejler i vinterhalvåret op til 10 gange om dagen hver vej fra klokken 6.15 til 21.00.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik















