I 2010 indføres en tillægsafgift for dieselbiler uden partikelfilter. Det er dog ikke alle der rammes af afgiften, da der er forskellige vilkår for varebiler og personbiler. Undtagelsen for ældre varebiler er ikke ny i loven. Men FDM får mange henvendelser fra sine medlemmer, der finder reglen forvirrende.
Varebiler
For varebiler skal der kun betales tillægsafgift ved manglende partikelfilter, hvis bilen er indregistreret første gang efter 18. marts 2009. Og det gælder uanset om varebilen benyttes privat, erhvervsmæssigt eller begge formål.
Personbiler
For personbilers vedkommende skal der derimod betales tillægsafgift ved manglende partikelfilter fra næste år, uanset hvornår bilen er indregistreret første gang. Oprindeligt var det Skatteministerens hensigt, at ejere af samtlige person- og varebiler uanset årgang, skulle pålægges tillægsafgift ved manglende partikelfilter. Et kompromis i den politiske forhandling om forslaget blev dog, at der nu sondres imellem person- og varebiler.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik











