Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Hvid er den mest populære bilfarve

Bilen skal helst være hvid, når europæerne køber ny bil. 30 % af alle nye biler er hvide, viser ny farve-rapport.

Der er ikke megen kulør over europæernes valg af farve til bilen, som helst skal være hvid, viser ny rapport. Blå er den mest populære metallak.

Moden dikterer stadig, at bilen helst skal være hvid, når europæerne køber ny bil.

Siden 2007 er andelen af hvide biler steget støt og udgør nu hele 30 procent af alle nye solgte biler i Europa. Sammen med farverne sort, sølv og grå udgør de fire farver 75 procent af farverne på nye biler i Europa.

Det er tyske BASF, der i sin årlige farve-rapport har set nærmere på europæernes modeluner, når det gælder valg af farver til bilen. Den tyske industrigigant er en af verdens førende indenfor udvikling af autolakering.Hvid er den mest populære farve efterfulgt af sort, grå og sølv, når europæerne skal have ny bil, viser ny farve-rapport fra tyske BASF.

LÆS OGSÅ: Er du med på bilfarvemoden?

Mest kulør på små biler

Selv om hvid altså samlet er den mest populære farve, er der forskel på, hvordan farvevalget ellers fordeler sig på de forskellige bilstørrelser.

Jo mindre bilen er, jo flere forskellige og lysere farver vælger bilkøberne, skriver BASF. Eksempelvis ruller kun 14 procent af bilerne i sub-compact segmentet (mikro- og minbil) ud fra fabrikken i farven sort, mens det i premiumklassen er hele 34 procent.

Ser man på de såkaldte kromatiske farver, også kaldet metallak, er der ligeledes forskel på de forskellige farvers popularitet. Her er farven blå europæernes foretrukne valg med hele 39 procent efterfulgt af rød (27 procent) og brun (17 procent).

Megatrend styrer farvevalget

Det er særligt i SUV- og crossover-segmentet, at brun er en populær farve, mens blå og rød er favoritterne blandt sports- og livsstilsbiler med og uden tag, fremgår det af rapporten.

At de forskellige nuancer af brun på få år er begyndt at tiltale europæiske bilkøbere, ligger ifølge BASF i tråd med en generel trend i Europa om at søge tilbage til det naturlige og organiske, hvad enten det er fødevarer, boligindretning eller som her bilens farve.
 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

5 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Peter Møller
#5hmm, jeg er nu sikker på at jeg har haft mange biler i sort-metal, men sort findes ikke på listen over "såkaldte kromatiske farver, også kaldet metallak".

Det må da vist være en fejl?
Rediger
 |  Skrevet af: Holger Eg Kruse
#4Min kummefryser er også hvid.... Nu vil jeg ud og køre i min perlemor effekt metalic røde bil.
Rediger
 |  Skrevet af: Leif Høxbroe
#3Den undersøgelse giver jeg ikke en "dyt" for! Vi kigger for tiden på ny bil, og den bil vi har i søgelyset findes i 9 forskellige farver, hvoraf de 5 er forskellige nuancer af grå og sølv. Bortset fra hvid koster de alle 5500 kr. ekstra (også sort! Hvorfor er sort maling så dyrt?). Hvid perlemor koster 8500 kr. ekstra! Den mest "spændende" farve er gråblå! Så måske er det derfor, at blå er den mest eftertragtede metallak? Men at tale om en trend er en direkte løgn! Som bilkøber har man simpelt hen ikke noget valg!
Rediger
 |  Skrevet af: Katrine Larsen
Quoting: Christen Christensen
#2Lige præcis. Det er faktisk grunden til vores bil er hvid... Syntes den var pænere i koksgrå, men den kostede ekstra og så vigtig er farven hellere ikke for os.
Rediger
 |  Skrevet af: Christen Christensen
#1Er hvid en populær bilfarve? Tja - mon dog.

For ca. 100 år siden oplyste John Ford: "Du kan få alle de farve, du vil have, - bare det er sort !"

Det er lidt det samme i dag for de fleste bilmærker: "Du kan få alle de farver, du vil have - uden pristillæg, - bare det er hvidt!"

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.