Billigt skal det være. Volvos kommende ejer, kinesiske Geely, vil underbyde indiske Tata Nano, når Geelys lille IG-model lanceres på det kinesiske marked om to år.
Efter den orange bil med højtflyvende mågevingedøre har haft verdenspremiere på biludstillingen i Beijing, lader Geely forstå, at mikroen skal sælges for et sted mellem 16.000 og 23.000 kr. Indehaveren af den uofficielle verdensrekord i lav pris, indiske Tata Nano, koster fra ca. 22.000 kr.
IG – det står for Intelligent Geely – er 19 cm længere end Toyota iQ og har plads til to voksne og to børn.
De fotogene mågevingedøre får dog næppe lov at overleve til serieproduktion, da det er en dyr konstruktion – selv i Kina. Og prisen bliver altafgørende, når de kinesiske masser skal mobiliseres.
Teoretisk dansk pris: 40.000 kr.
IG fra Geelys undermærke Gleagle har en énliters trecylindret benzinmotor, men en eldrevet udgave er også planlagt.
Den lave kinesiske pris kan ikke sammenlignes med biler til salg i Danmark, men direkte omregnet – uden tillæg for højere kvalitet, importtold og transportomkostninger og uden fradrag for eventuel god benzinøkonomi og sikkerhedsudstyr – ville det give en teoretisk pris på 40.000 kr.
Om IG nogensinde kommer til Europa er dog nok tvivlsomt. Det samme gælder Geelys kommende topmodel, en formidabel limousine i Rolls-Royce-størrelse. Men Geely kommer vi til at se mere til, for det er et af Kinas mest ambitiøse bilfirmaer, og hvis Volvo-handlen falder endelig på plads efter sommerferien, får Geely et brohoved i Europa.
Motors majudgave har en større reportage fra Auto China-udstillingen i Beijing.
Se flere spøjse, mærkelige, flotte, grimme, håbløse og seriøse kinesiske biler i disse to billedgallerier:
Auto China: Mærkelige biler fra Riget i Midten




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
















