Den store sorte klump her har indtil nu været en velbevogtet hemmelighed. Det er den ikke længere, efter at Motor har fået lov at besøge et af Renaults udviklingscentre uden for Paris.
Den sorte kasse med ”sølvfoden” er det kæmpebatteri, som fra oktober skal drive Renaults meget omtalte elbil Fluence Z.E.
Nu er vægten officiel: 280 kg
Litium-ion-batteriet vejer inklusive sin indpakning 280 kg og indeholder 24 kilowatttimer energi. Det rækker til 80-200 kms kørsel afhængig af forholdene.
Batteriet har en speciel facon, idet det er opretstående som på billedet. Det skyldes, at batteriet står på højkant i bagagerummet, og det særlige design skyldes, at batteriet skal kunne skiftes af en robot på et øjeblik.
Overlever kollisionstest
Batteriet her har siddet i en Fluence Z.E., som har gennemgået en frontal kollisionstest hos Renault. Trods den hårde medfart, der smadrede bilen, er batteriet intakt.
- Vi har endnu ikke oplevet, at et batteri er blevet ødelagt efter en frontal- eller sidetest, siger en ledende sikkerhedsekspert hos Renault, Fabien Duboc, til Motor.
Skal testes efter ulykke
Selv om metalindpakningen er intakt, er det i hvert tilfælde nødvendigt at køre en test på indmaden for at se, om selve cellerne og elektronikken er i orden.
At det kostbare batteri har høje overlevelseschancer efter en ulykke har dog ikke direkte betydning for Fluence-ejeren. Batteriet vil altid være leaset. I Danmark og Israel ejes batteriet af Better Place, og i øvrige lande, heriblandt Frankrig, ejes det af Renault.
Prisen for et batteri er ukendt. Det anslås, at et så stort batteri som Fluences har en værdi på omkring 70.000-80.000 kr.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik



















Kommentarer til Her er Renaults kæmpebatteri
Opret ny kommentarEt batteri til 80.000 kr er mange penge.
Det er en mangefold mere end prisen for en avanceret forbrændingsmotor.
Den høje pris for et batteri er en del af forklaringen på at el-biler ikke er udbredte og ikke vil blive udbredt indenfor de næste 5-10-15 år.
Regn endvidere med at batteriet er slidt op efter 80.000 km eller 5 år.
I en forbrændingsmotor skifter du en tandrem efter 10 år, så det er virkelig op ad bakke for el-bilen.
En el-bil er under alle omstændigheder et meget dyrt og også upraktisk transportmiddel.
Det ved bilkøberne og derfor køber de heller ikke el-biler.