Der er stadig plads til en mellemstor coupé i BMW store modelprogram. Kort efter lanceringen af 5-serien vises nu den næsten færdige coupé-udgave, der lige som i første generation kaldes 6-serien.
Coupéen har premiere på Paris-udstillingen her i oktober, men bærer – BMW-traditionen tro – tilnavnet Concept. Særlig meget koncept er der nu ikke over bilen – ikke så meget andet end de store hjul og anderledes udstødningsrør.
Ingen tekniske detaljer
Og så længe bilen kaldes et koncept, føler BMW sig ikke forpligtet til at oplyse dimensioner, motorudvalg og andre tekniske detaljer.
Den nye coupé er designet under ledelse af BMWs forholdsvis nye designchef Adrian van Hooydonk, der siden sin ankomst har nedtonet sin forgænger Chris Bangles mere markerede design med en ny og lidt mere afdæmpet og elegant stil.
Dansk design
Ansvaret for det udvendige design har danskeren Anders Warming, der nu i omkring tre år har stået for eksteriør-design hos BMW-mærket.
Den helt færdige bil vises nok til foråret, som også bliver bilens lanceringstidspunkt.
En cabriolet-version kommer givetvis lidt senere.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik
















