Noget sikkerhedsudstyr er standard på de fleste biler, andet kan man tilkøbe ligesom almindeligt ekstraudstyr. Men i modsætning til en trækkrog eller et soltag er det udstyr, man ikke ønsker at komme til at benytte. Det bør dog ikke afholde en fra at tilkøbe ekstra sikkerhedsudstyr. For ligesom en forsikring bliver man glad for at have det, den dag uheldet er ude.
FDMs minimums krav til en ny bil
FDMs minimumskrav til sikkerheden i en ny bil er meget simple, for der er kun to:
- Bilen skal have antiudskridningssystemet ESC, også kendt som ESP
- Mindst fire stjerner i Euro NCAP
Lær sikkerhedsbegrebene her
- ABS – blokeringsfrie bremser. Sørger for, at hjulene ikke blokerer, hvilket giver korte bremselængder og mulighed for at bremse og styre samtidig.
- ESC – elektronisk antiudskridningssystem. Registrerer, hvis bilen er ved at skride ud, og nedbremser et eller flere hjul enkeltvis for at modvirke udskridningen. Benævnes også ESP.
- Airbags – luftpuder, der lynhurtigt kan pustes op omkring fører og passager, og som i tilfælde af en kollision kan mindske skaderne.
- Xenon – en ny type forlygter, der erstatter de gamle halogenpærer, og som giver et markant kraftigere og mere hvidt lys.
- EBD – elektronisk bremsekraftfordeling. Et system, der automatisk regulerer bremsekraften mellem for- og baghjul, afhængigt af hvor meget læs der er på bilen.
- ESP – se ESC.
- TCS – traktionshjælp. Systemet hjælper biler med at sætte i gang på fedtet underlag. Nedbremser et eller begge forhjul, så hjulspind undgås, og så differentialet kortvarigt sættes ud af kraft.
- Euro NCAP – organisation, som foretager uafhængige crashtest af nye biler. Resultatet angives overordnet ved antal af stjerner, hvor man maksimalt kan få fem. FDM er med i Euro NCAP.
Læs mere i næste Motor
I november-udgaven af Motor kan du læse meget mere om aktivt og passivt sikkerhedsudstyr. Du kan også se et "røntgenbillede" af en bil, hvor vi har vist, hvor nutidens sikkerhedsudstyr er placeret i bilen.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









