Gran Turismo forlader BMWs 5-serie

BMW 640i Gran Turismo i mineral white og med M Sportspakke. Foto: BMW

BMW opgraderer sin mellemstore Gran Turismo-model fra 5- til 6-serien. Den nye fastback er større og mere rummelig end 5 Touring. Og formentlig en del dyrere.

Lige numre er finere end ulige. I hvert fald hos BMW.

Mærket har i et stykke tid været i gang med at ’opgradere’ de mere elegante, eksklusive eller hurtige modelvarianter til de lige modelserier, altså 2, 4 og 6. Desuden er en 8-serie på vej, i første omgang med en coupé.

6-serie Gran Turismo er en fastback-type. Den er mere rummelig end 5-serie Touring. Fotos: BMWNu – ved 5-seriens igangværende generationsskifte - bliver 5 Gran Turismo smidt ud af 5-familien og i stedet forfremmet til 6-serien. GT kaldes modelvarianterne også og omfatter også 3 GT - som kunne blive til 4 GT?

Hatchback-form

Biltypen kan hos BMW ses som en praktisk femdørs, men BMW vil hellere omtale den som en fire-/femdørs coupé. Vi kunne også kalde den en fastback.

Under alle omstændigheder er det en praktisk og rummelig bil med meget stort bagagerum og fyrstelig bagsædeplads.

Navigation og læder standard

6 GT får højt udstyrsniveau som standard – og formentlig en noget højere pris end da bilen var medlem af 5-serien. Som standard har den blandt andet stort navigationsanlæg, lædersæder og assistentsystemer, der omfatter nødbremse med persongenkendelse.

6 Gran Turismo er over fem meter lang og har en akselafstand på mere end tre meter.Blandt den enorme mængde af ekstraudstyr fås adaptiv fartpilot i en ny udgave, der fungerer mellem 0 og 210 km/t.

Dynamisk hækspoiler

En markant ny funktion er bagspoileren, der hæver sig automatisk fra hastigheder på 120 km/t. og går ned, når bilen kommer under 80 km/t. Det er med til at bringe cW-værdien helt ned på 0,25.

Luftaffjedring på bagakslen er standard, og kunderne kan tilvælge ’Executive Drive’, hvor man blandt andet kan justere frihøjden op med 20 mm eller ned med 10 mm.

BMW lægger ud med tre motorer: 630i (258 hk), 640i (340 hk) og 630d (265 hk). Alle har ottetrins Steptronic-automatgear.Blandt de mange tekniske raffinementer er en hækspoiler, der løfter sig ved hastigheder på over 120 km/t.

Større end 5 Touring

Bilen er stor. Den er 5,09 m lang, 1,90 m bred og 1,54 m høj. Akselafstanden er 3,07 m. Bagagerummet er på 610 liter, hvilket er 110 liter mere end hos forgængeren og 40 liter mere end i 5-serie stationcar.

SE OGSÅ: BMW 5 Touring - bagenden er det store fortrin

GT’en er også 15 cm længere og har en øget akselafstand på ni cm.

6-serie Gran Turismo har udstillingspremiere på Frankfurt-udstillingen i september og lanceres i Danmark til november.

SE OGSÅ: BMWs 8-serie stikker næsen frem

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

1 kommentar

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Ivan Svendsen
#1Bagspoileren der hæver sig automatisk er også at finde på den nuværende 3-serie GT.
Her er det op ved 110 km/t. og ned igen ved 70 km/t.
Ligeledes går det igen med de større mål, i forhold til de andre i samme serie (3-serien)

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen