Det kan få fatale følger, hvis man glemmer at se på den store skærm – bilens forrude – og i stedet har blikket rettet på GPS’ens lille skærm. Hvor slemt det kan gå, viser en ny test, som FDM har foretaget på FDM Sjællandsringen. Her kørte testpersonerne galt på stribe, da opmærksomheden blev rettet mod bilens GPS og ikke trafikken.
”Testen viser med al tydelighed, at det er umuligt at køre bil forsvarligt, hvis man samtidig er koncentreret om sin GPS eller i gang med at skrive en sms, som man desværre ser bilister gøre. Der skal ikke mere end et øjebliks uopmærksomhed til, før det går helt galt,” siger chefinstruktør på FDM Sjællandsringen, Bent Grue.
Over halvdelen bremsede ikke i tide
Testen blev foretaget i samarbejde med Business Danmark, hvis medlemmer årligt tilbringer meget tid på de danske veje. Under forsøget kørte testpersonerne ca. 25 meter bag en forankørende bil, der for en sikkerhedsskyld lå i vejbanen ved siden af. Farten var 60 km/t. Deltagerne blev bedt om at indtaste en adresse på GPS’en, samtidig med at de skulle bremse, når den forankørende bil bremsede. En opgave deltagerne ikke var i stand til at løse, når de samtidig skulle koncentrere sig om GPS’en.
I mere end halvdelen af tilfældene stoppede testpersonernes bil først, da den var oppe på siden af den forankørende. Havde det været en virkelig situation i trafikken, var det altså endt i en ulykke.
Trafikkulturen kan trænge til et løft
At uopmærksomhed og distraktion er et af de helt store problemer i trafikken og langt farligere, end de fleste er klar over, fremgår også af en rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Den viser, at næsten halvdelen af alle ulykker ville være undgået, hvis mindst én af de indblandede havde været tilstrækkelig opmærksom.
”Vi er i dag omgivet af alverdens teknologi, som vi tager med ind i bilen, hvor de stjæler vores opmærksomhed. Her kunne trafikkulturen godt trænge til et løft, for det er bestemt ikke ufarligt. Hverken for føreren af bilen eller de øvrige medtrafikanter. Desværre tror mange stadig, at de kan overskue flere ting på én gang. Det kan de ikke, og selvom det måske er gået godt hidtil, skal det kun gå galt en enkelt gang, før det måske ender fatalt,” siger Bent Grue.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik




















Kommentarer til: "GPS’en stjæler opmærksomheden"
Opret ny kommentarHar til gengæld engang, hvor jeg var ved bageren en morgen, set en lastbilchaffør, mens han kørte gennem vores lille landsby, styre sit vogntog med fødderne, mens han læste Jyllands Posten. Ja det var helt tydeligt. Jeg kunne også tydeligt se hans grånistrede ragsokker på rattet. Ja der er nok af uvaner at tage fat på.
der var 19 der talt i hånd holdt mobiltelefon heraf glemte en med kørende blinklys ved svingning og 2 med kørende laved udsving grundet at de samtidig skulle tænde vindusviskeren ved regn byger
Selvfølgelig skal man ikke bruge køretiden med, at udforske sin GPS, men man skal ikke tro, at det er et nyt problem. Jeg har kørt i en taxa, hvor chaufføren lige skulle slå op i et Kraks kort, imens vi kørte.
Folk skal blive bedre til, at sætte destinationen på deres GPS, inden de begynder, at køre.