Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Frivilligt hvordan p-skiven stilles

Ny p-skivebekendtgørelse gør reglerne mere logiske

Ny p-skivebekendtgørelse gør det nemmere fra i dag at stille p-skiven korrekt ved tidsbegrænset parkering. Godt med mere logiske og klare regler, mener FDM, som længe har efterlyst en ændring.

De udskældte regler for, hvordan en p-skive skal stilles ved tidsbegrænset parkering, hører fra i dag fortiden til.

1. marts 2016 træder en ny p-skrivebekendtgørelse nemlig i kraft og med den mere logiske og klare regler.

LÆS OGSÅ: Stil din p-skive rigtigt

Hidtil har man skullet stille p-skiven frem til det tidspunkt, restriktionen gælder fra, hvis man ankommer før den træder i kraft, og ikke det tidspunkt man ankommer på. Men med de nye regler bliver det nu op til den enkelte bilist, om man vil stille p-skiven frem eller ej.

”Fra vores rådgivning ved vi, at de tidligere regler gav anledning til misforståelser, hvor folk uforvarende stillede p-skiven til det tidpunkt, de ankom på og ikke frem til, hvor tidsbegrænsningen trådte i kraft. Ofte med en ærgerlig parkeringsafgift til følge. Derfor er de nye regler, som vi længe har efterlyst, også kun sund fornuft,” siger jurist i FDM, Dennis Lange.

LÆS OGSÅ: Nemmere p-skiveregler er sund fornuft

Mindre strikse krav til p-skiven

Udover at gøre p-skivereglerne ved tidsbegrænset parkering nemmere, bløder den nye bekendtgørelse også op i kravene til, hvordan en p-skive skal se ud. Det betyder, at p-skiver med producentnavne eller firmalogoer nu bliver tilladt.

”I praksis er stort set alle p-skiver forsynet med en eller form for producentnavn eller forhandlerlogo, uden at det i øvrigt er et problem. Derfor kan vi kun gentage, hvad vi tidligere har sagt, nemlig at det afgørende må være, om man kan aflæse et ankomsttidspunkt. Er det tilfældet, har vi svært ved at se, at det skulle være et problem, at p-skiven samtidig er forsynet med den lokale bilforhandlers navn. Også derfor er vi glade for de nye regler på området,” siger Dennis Lange.

LÆS OGSÅ: Parkeringsregler i din kommune

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

17 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Oddvar Nordberg
#17Tænk, om det en gang i en ikke alt for fjern fremtid kunne lade sig gøre, i lille Danmark, at indføre ens parkeringsregler over hele landet.
Dette har kunnet lade sig gøre i Norge.
Det vil selvfølgelig kræve nogle landspolitikere med handlekraft og mod til at skære i gennem, men samtidig vil det kunne koste en hel del bureaukrati arbejdspladser.
Såååååååe optimismen er ikke til at få øje på.
Rediger
 |  Skrevet af: Jørgen Bach
#16Gælder dog kun for offentlig parkering. Da det IKKE er BESKREVET hvad private (som f.eks. parkering ved offentlige hospitaler, biblioteker, storcentre osv.) kan tillade sig, må man vel stadigvæk forvente det værste, dvs bøder fra periodens start.

Det er derfor IKKE blevet NEMMERE for dem der bruger privat parkering og hvordan finder man lige ud af om pladsen er offentlig?
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Berno Christensen
#15Kære Berno

Som det fremgår af artiklen og tidligere stillede spørgsmål, betyder ændringen i bekendtgørelsen, at det nu er frivilligt, om man vil stille p-skiven eller ej. Det gælder både for manuelle og elektroniske p-skiver.

Mvh
Dennis Lange
Jurist, FDM
Rediger
 |  Skrevet af: Berno Norton Søgaard
#14Hvis man har en elektronisk P-skive og der er 1 times parkering fra 10-18 og man parkerer kl. 9 og gerne vil holder der til kl. 11, kræver det så stadig manuel indstilling af P-skive til kl. 10 eller hvordan skal den sag håndteres?
Rediger
 |  Skrevet af: Thomas Elmegård
Quoting: Emilia Kollemorten
#13Kære Emilia
Tak for vågne øjne, jeg har nu rettet slåfejlen.

Vh.
Thomas Elmegård
Webredaktør, FDM
Rediger
 |  Skrevet af: Emilia Kollemorten
#12Ikke nemmer....der skal stå nemmere. Husk at tjekke din tekst før den ryger på nettet, det er pinligt når journalister ikke kan stave....:(
Rediger
 |  Skrevet af: Mads Bregenov-P...
#11Kære Henrik Heigren

Tak for dit indlæg. Hvor man tidligere har skullet stille sin p-skive frem på p-pladser med tidsbegrænsetparkering, hvis man ankom inden restriktionen trådte i kraft, betyder ændringen i bekendtgørelsen, at det nu frivilligt, om man vil stille p-skiven eller ej. Du behøver altså ikke foretage dig noget.

Bemærk i øvrigt, at langt de fleste elektroniske p-skiver også kan stilles manuelt. For nærmere herom henviser vi til instruktionsmanualen.

Med venlig hilsen
Mads B-Pedersen, FDM presse
Rediger
 |  Skrevet af: Henrik Heigren
#10Kære FDM! Kan vi ikke, meget hurtigt, få et ekspert-svar på hvorledes vi med elektroniske godkendte, certificerede P-skiver skal forholde sig. Vi har jo for hulen købt dem, for at kunne få lidt fred for den konstante angst for at blive bondefanget. -Og så ændrer de selvfølgelig reglerne.... Grrrr.....
Rediger
 |  Skrevet af: Mia Robertsen
#9Kære Kim Gjøl

Med mindre du har brug for Stop eller Forlæng, så brug i stedet Frb's egen side:
http://www.frederiksberg.dk/da/Borger/Trafik-og-parkering/ServiceFolder/...
Du skal godt nok logge ind med NemID, men så kan du tilgengæld købe yderligere parkering med starttidspunkt 2 timer senere end ankomsttidspunktet = Ingen fumlen med mobilen i biografmørket.
Rediger
 |  Skrevet af: Franck Bonvang
#8Hvad er det, som er så svært at forstå?
Man bestemmer selv om man vil sætte p-skiven eller ej, hvis man påbegynder sin parkering uden for den tid, hvor der er begrænsning for parkering...

Er din elektroniske p-skive for bøvlet, så få en ordentlig... ParkLite er så nem, så selv min søn på 1,5 uge kan finde ud af den, hvis han kunne nå...

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.