Frisk kik på VWs elektriske fremtid

Verdenspremieren på I.D. Crozz fandt sted i elbil-landet Kina. Foto: Torben Arent

Tredje konceptbil i VWs I.D.-familie er en crossover med firehjulstræk. Bilen bliver virkelighed om tre år.

Der begynder at tegne sig et billede af VWs helt elektriske fremtid, hvor mærket fra 2025 vil sælge mindst én mio. elbiler årligt.

I.D. Crozz har som de øvrige I.D-modeller et markant visuelt kendetegn i form af c-formede LED-kørelys adaptive LED-forlygter. Fotos: Torben ArentMed premiere på Auto Shanghai-udstillingen i Kina viser VW nu konceptbilen I.D. Crozz, der er en forholdsvis virkelighedstro forløber for den eldrevne crossover, VW vil lancere i 2020.

Kina vigtig

Kina bliver en vigtig brik i det mål, for ud over at være verdens største bilmarked er det også her, der i dag sælges flest elbiler, og kineserne er samtidig endnu vildere med SUV-typer end vi er i Europa.

Den coupé-agtige I.D. Crozz har firehjulstræk i kraft af sine to motorer, og den officielle rækkevidde bliver op til 500 km. Motorerne leverer tilsammen 225 kW (305 hk)I.D. Crozz er en kompakt crossover med coupé-agtigt bagparti.

Lynladning

Batteriet kan oplades til 80 procent på 30 minutter ved 150 kW hurtigladning med den nye tyske standard.

Konceptbilen er også tænkt som selvkørende, og denne funktion aktiveres ved at røre et VW-emblem på rattet i tre sekunder.

Fem nye elbiler

Linjerne er langt mere udtryksfulde og svungne end det kendes fra dagens mere kantede og stramme VW-modeller.I alt skal der komme fem dedikerede elbiler alene hos VW-mærket. Ud over Crozz bliver det en femdørs hatchback i Golf-størrelse, vist som I.D. sidste år, samt en sedan og en større crossover/SUV, der endnu ikke er vist.

Hvad den femte bliver, har VW ikke sagt noget om. Det kunne blive en MPV af en slags inspireret af I.D. Buzz.

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen