Frankrig indfører miljømærkater

I løbet af 2017 indføres miljøzoner i en række franske byer. Foto: Arkiv

I løbet af 2017 indføres miljøzoner i en række franske byer. Der er endnu ingen oversigt over hvilke byer, der fremover kræver miljømærkater på biler og andre køretøjer.

De varslede miljøzoner i en række franske byer træder i kraft i løbet af 2017. Miljøzonerne kan være permanente eller midlertidige. Der er dog fortsat en del usikkerhed omkring, hvilke byer der bliver omfattet.

I følge oplysninger på det franske miljøministeriums hjemmeside, er der endnu ikke en liste med byer, der bliver omfattet. FDM kan derfor ikke udelukke, at der udover Paris er indført enten en midlertidig eller permanent miljøzone i franske byer allerede nu.

Hvem gælder miljøzonerne for?

Miljøzonerne gælder for alle køretøjer uanset brændstoftype. Køretøjerne klassificeres efter den såkaldte Euronorm (EU's miljøkrav til biler). Hvis Euronormen ikke står på køretøjets registreringsattest, vil det være køretøjets første indregistreringsdato, der er afgørende.

Køretøjer inddeles i seks forskellige klassificeringer. Jo lavere klassificering, jo mere miljørigtigt er køretøjet.

Har du et indvalidekort, skal bilen stadig have miljømærkaten, men anvender du invalidekort, gælder miljørestriktionerne ikke.

Hvordan bestiller du miljømærkat?

De franske miljømærkater kan kun bestilles via en hjemmeside. Siden er på engelsk. En miljømærkat koster 4,80 euro inkl. forsendelse. På hjemmmesiden står, at der kan gå op til 30 dage, før man modtager mærkaten. Det tyder ikke på, at det bliver muligt at sælge miljømærkaterne i Danmark, og det er heller ikke muligt at købe mærkatet, når man er kommet til Frankrig.

For at bestille miljømærkaten, skal du på hjemmesiden bl.a. oplyse nærmere om køretøjet og uploade en kopi af registreringsattesten (kun del 1).

BESTIL: Miljømærkat (fransk hjemmeside på engelsk)

Når du modtager miljømærkaten, skal den placeres i nederste højre hjørne af forruden (set indefra). Miljømærkaten gælder til køretøjet, så længe det har samme nummerplade.

Guide til bestilling af mærkat

 

 

FDM har fået en række henvendelser fra medlemmer, der har haft udfordringer med at bestille miljømærkaten. Vi har derfor udarbejdet denne guide, som viser bestillingen trin for trin.

GUIDE: Trin for trin hjælp til at bestille miljømærkat

Paris har miljøzone 

Eneste franske by, der med sikkerhed har miljøzone, er Paris. Så går turen hertil, skal du have en miljømærkat til bilen for at kunne lovligt i de bydele, der har miljøzone.

Manglende miljømærkat

Skulle du komme til en by i Frankrig, der har indført miljøzone, vil det være skiltet. Af skiltet vil det fremgå, hvilke køretøjer der må køre i miljøzonen. Har du ikke en mærkat på køretøjet, kan du ikke lovligt køre ind i zonen og må altså finde en anden måde at komme ind i byen. 

FDM anbefaler

Hvis du ofte kører til Frankrig, så vil det være en god ide en gang for alle at bestille miljømærkaten. Da mærkaten følger køretøjets registreringsnummer, er du så dækket ind i den periode, køretøjet har samme registreringsnummer.

LÆS MERE: Alt om kør-selv i Frankrig

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

15 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Debbie Hedegaard
#15Tak for alle input om bestilling af miljømærkat. Jeg har også modtaget svar fra det franske Miljøministerium, der oplyser, at efter lidt startvanskeligheder skulle hjemmesiden fungere. Ønsker alle en god tur til Frankrig.
Rediger
 |  Skrevet af: Gert Sørensen
#14Udmærket med noget miljø, Hvad med at vi i DK fik miljø områder i byerne så biler uden de rigtige filtre ikke måtte køre inden for disse zoner. Som cyklist får vi some tider en god skud diesel partikler lige ud til snydeskaftet, så man ikke skal trække vejret. PS har selv en Diesel med Patrikel filter. Hvad med mere miljø kontrol på køretøjer. mvh Gert / Odense
Rediger
 |  Skrevet af: Jan Mosberg
#13Hej FDM

Jeg bestilte mit miljømærke for lidt over en måned siden. Jeg er løbende blevet informeret om sagens forløb. Jeg har nu modtaget mærket og sat det i ved siden af det tyske miljømærke. Alt fungerede til UG.

PS: Jeg havde ingen problemer med bestillingen via Safari.

Med venlig hilsen
Jan M.
Rediger
 |  Skrevet af: Sten Lauridsen
#12Allered to dage efter, at jeg kom igennem med min bestilling på et miljømærke til Frankrig, fik jeg respons fra Frankrig. Jeg har nu en faktura (tilsendt via mail), der bekræfter bestilling/betaling, der ligeledes gælder som bevis, indtil det egentlige mærke kommer med posten. God fornemmelse. Godt gået FDM.
Med venlig hilsen
Sten Lauridsen
Rediger
 |  Skrevet af: Debbie Hedegaard
Quoting: Sten Lauridsen
#11Velbekomme, Sten. Rigtig god tur til Frankrig.
Rediger
 |  Skrevet af: Jan Høgfeldt Pe...
#10Jeg vil lige gøre opmærksom på, at motorcykler også skal have mærkaten.
Rediger
 |  Skrevet af: Kurt Petersen
#9jeg bestilte min mærkat med internet explorer den 16 februar og har modtaget mærkaten i dag den 16 marts,

så det kan lade sig gøre,selv om der var lidt problemer de første dage.

m.v.h. kurt petersen
Rediger
 |  Skrevet af: Sten Lauridsen
#8Hej Debbie.
Tak for din respons. Den vejledning, du har kreeret, er meget grundig og fungerer fint. Det ser ud til, at min ansøgning er blevet godkendt, så nu ser jeg frem til at modtage miljømærket i løbet af den næste måned samt frem til en god bilferie i Frankrig. Tak for indsatsen.
Med venlig hilsen
Sten Lauridsen
Rediger
 |  Skrevet af: Debbie Hedegaard
Quoting: Sten Lauridsen
#7Kære Steen

Det er desværre ikke muligt at købe det franske miljømærkat på andre måder end via hjemmesiden.

Jeg kan godt forstå din frustration, hvis hjemmesiden ikke fungerer som den skal . Du er ikke det eneste medlem, der har haft lidt udfordringer med bestillingen. Vi har derfor udarbejdet en "trin-for-trin"-guide, der måske kan hjælpe dig. Du er velkommen til at vende retur til mig, hvis du stadig oplever problemer med bestillingen, så klarer vi det på anden vis.

I nyheden ovenfor ligger vejledningen under: Guide til bestilling af mærkat

Håber det lykkes denne gang - ellers skriver du blot retur.
Rediger
 |  Skrevet af: Sten Lauridsen
#6Ender det med, at vi skal droppe ferien i Frankrig? Har forgæves prøvet at bestille et miljømærke, men det kikser (måske pga mine manglende sprogkundskaber). Kan mærket ikke købes i Frankrig, når vi kommer til landet? Jeg vil foreslå, at FDM kunne formidle vore ansøgninger mod et passende honorar og ved, at I får vore registreringsoplysninger på bilen. Med venlig hilsen Sten Lauridsen

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr