Ford Mondeo har fået den helt store opfriskning her tre et halvt år efter sin lancering. Dermed er Fords jobklassebil klar til at møde den helt nye VW Passat, der lanceres i de første europæiske lande inden nytår.
Den forbedrede Mondeo er officielt hos danske forhandlere til oktober.
Frontdesignet er strammet op, men den største nyhed er nye motorer, en toliters Ecoboost turbo-benzinmotor med 240 hestekræfter og en 2,2 liters Duratorq dieselmotor med 200 hk. Dermed er Ford Mondeo tilgængelig med i alt otte forskellige motorer.
Dobbeltkoblingsgear
Ecoboost-motoren kører trods sine 240 hk ca. 13,4 km pr. liter, hvilket er godt 20 procent bedre end forgængeren med konventionelt automatgear. Ecoboost-modellerne har automatisk dobbeltkoblingsgear som standard, og det såkaldte Powershift kan fås til alle andre.
Dieselmotoren er med sine 200 heste Fords kraftigeste Duratorq TDCi motor til dato og topper rækken af i alt fire Duratorq TDCi-motorvarianter til den nye Ford Mondeo i det europæiske modelprogram.
En masse elektronisk sikkerhedsudstyr kan tilvælges:
Elektronisk sikkerhed
* Lane Departure Warning aflæser vejen og advarer føreren, når bilen kommer for tæt på vejbanens midter- eller sidestriber.
* Driver Alert er et beslægtet system, som overvåger førerens bevågenhed via konstante beregninger af førerens kørselsadfærd. Hvis systemet registrerer ”døsig kørselsadfærd”, vises en alarm.
* Automatisk nedblænding sørger for automatisk nedblænding ved kørsel i mørke, både i forhold til modkørende og forankørende.
* Blind Spot Information System holder øje med eventuelle medtrafikanter i førerens blinde vinkler.
* Justerbar hastighedsbegrænser som sikrer, at bilen ikke overskrider en fastsat hastighed.
Pris fra 364.000 kr.
Mondeo er ikke ligefrem blevet billigere ved faceliftet. Priserne begynder ved ca. 364.000 kr. for fire- og femdørs Trend-varianter med toliters benzinmotor på 145 hk.
Ford benyttede Moskva-udstillingen sidst i august til at vise den forbedrede Mondeo, som også er at se på Fords stand på Paris-udstillingen primo oktober.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik











